Christian 18 år

Søndag d. 21/2 var det 18 år siden vores dejlige søn så verdens lys for første gang. Den slags skal naturligvis fejres, og Christian fejrede det med en tur rundt i lokalområdet nattens mulm og mørke. Grunden er naturligvis den at han nu endelig må køre bil uden ledsager, så kl. lidt over midnat satte han sig i bilen sammen med Benedicte og kørte en tur. 

Da solen stod op gjorde delegationen i sommerhuset klar til dagen, nogen hentede gode ting og sager i Broager, andre tog det mere afslappet og gik en tur til Egernsund. Turen tog længere end forventet, og det betød at grillen ikke var klar da den burde have været det. På den måde væltede tidsplanen som dominobrikker, og i stedet for at kunne sætte os til bords kl. 12.30 måtte vi holde ud til kl. 13.00 inden den heldigvis lækre mad kunne komme på bordet.




I mellemtiden var vi blevet flere. Grethe var ankommet sammen med museungerne, og snakken gik lystigt. Corona tidens afsagn betyder i hvert fald for os at man nyder de sjældne stunder med socialt samvær endnu mere end vi gjorde før sygdommen meldte sig og forandrede alt. 

Vejret var fantastisk, og da der ikke var plads til alle indenfor kunne 4 personer sidde ude i solen og spise der. Det er ikke ofte det kan lade sig gøre i februar måned på vores breddegrader. 

Efter frokosten gik de yngre en tur ned til vandet, det er dejligt at se hvordan de hygger sig sammen på tværs af familier og alder. På trods af alle restriktionerne havde Christian en god dag, men det er godt nok underligt at skulle forklare ens egne forældre at det ikke er så godt at de deltager på grund af antallet af samlede mennesker. Heldigvis tog Christian og Benedicte op til Risskov et par dage efter, men alligevel er det en underlig situation at stå i.








Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere