Christian 18 år

Søndag d. 21/2 var det 18 år siden vores dejlige søn så verdens lys for første gang. Den slags skal naturligvis fejres, og Christian fejrede det med en tur rundt i lokalområdet nattens mulm og mørke. Grunden er naturligvis den at han nu endelig må køre bil uden ledsager, så kl. lidt over midnat satte han sig i bilen sammen med Benedicte og kørte en tur. 

Da solen stod op gjorde delegationen i sommerhuset klar til dagen, nogen hentede gode ting og sager i Broager, andre tog det mere afslappet og gik en tur til Egernsund. Turen tog længere end forventet, og det betød at grillen ikke var klar da den burde have været det. På den måde væltede tidsplanen som dominobrikker, og i stedet for at kunne sætte os til bords kl. 12.30 måtte vi holde ud til kl. 13.00 inden den heldigvis lækre mad kunne komme på bordet.

I mellemtiden var vi blevet flere. Grethe var ankommet sammen med museungerne, og snakken gik lystigt. Corona tidens afsagn betyder i hvert fald for os at man nyder de sjældne stunder med socialt samvær endnu mere end vi gjorde før sygdommen meldte sig og forandrede alt. 

Vejret var fantastisk, og da der ikke var plads til alle indenfor kunne 4 personer sidde ude i solen og spise der. Det er ikke ofte det kan lade sig gøre i februar måned på vores breddegrader. 

Efter frokosten gik de yngre en tur ned til vandet, det er dejligt at se hvordan de hygger sig sammen på tværs af familier og alder. På trods af alle restriktionerne havde Christian en god dag, men det er godt nok underligt at skulle forklare ens egne forældre at det ikke er så godt at de deltager på grund af antallet af samlede mennesker. Heldigvis tog Christian og Benedicte op til Risskov et par dage efter, men alligevel er det en underlig situation at stå i.