I sommerhus

 For at komme væk fra hysteriet omkring Flensborg, og for at kunne fejre Christians 18 års fødselsdag med mere end bare en eneste gæst, havde vi fået lånt Janne og Hennings dejlige sommerhus i Rendbjerg. Vi er efterhånden kommet til en konklusion om at det er vigtigt at foretage os noget i weekenderne for ikke at forfalde til almen tristesse over den generelle Corona situation. Smitten har været stigende i Flensborg i de sidste uger, og er næsten nået op på 200/100000 pr. uge. Det er nu et af de højeste tal i Tyskland, og det har betydet meget strenge restriktioner, således er der indført forbud mod enhver form for social kontakt med andre end dem der er i ens egen husstand, samt indført et generelt udgangsforbud fra kl. 21 til kl.05. Så er man ligesom igang med at indskrænke folks muligheder. Mit bud er at når folk ikke må gå en tur sammen (hvor de parentes bemærket ikke smitter hinanden) så snyder de ved at mødes indendørs hvor de netop smitter hinanden. Nå, nok om det, lad os i stedet dvæle ved den dejlige weekend vi har haft.

Vi gamle tog afsted fredag, gik en tur rundt i området og nød roen samt naturligvis det dejlige vejr. I forhold til temperaturen weekenden forinden var termometret vel steget 25 grader, hvilket jo ikke er hverdagskost. Fra dybfryseren til forårsagtige temperaturer på kun en uge, himmelsk. 





Lørdag fik vi ved frokosttid selskab af Ingeborg samt Kirsten og Karsten. Efter at have nyt nogle utraditionelle, men ganske velsmagende pizzaer Kirsten havde medbragt kørte vi i samlet flok til Brunsnæs på Broagerland, hvorfra vi med en afstikker til selve Broager gik ad gendarmstien tilbage til sommerhuset i Rendbjerg. På de 6 dage der var gået siden vores tur på en anden del gendarmstien havde det store temperaturudsving bevirket at foråret lod sig ane hvor der før var frossen jord. Vintergækker var dukket op, og sneen var trængt tilbage til de driver der lå i skyggefuldt terræn. Om aftenen hyggede vi med god mad og dejlig vin, lige hvad vi trængte til!


Kort før Broager gjorde vi holdt ved en lille shelter plads. Her fik Karsten den nødvendige chokolade så turen kunne fortsættes. 


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere