I sommerhus

 For at komme væk fra hysteriet omkring Flensborg, og for at kunne fejre Christians 18 års fødselsdag med mere end bare en eneste gæst, havde vi fået lånt Janne og Hennings dejlige sommerhus i Rendbjerg. Vi er efterhånden kommet til en konklusion om at det er vigtigt at foretage os noget i weekenderne for ikke at forfalde til almen tristesse over den generelle Corona situation. Smitten har været stigende i Flensborg i de sidste uger, og er næsten nået op på 200/100000 pr. uge. Det er nu et af de højeste tal i Tyskland, og det har betydet meget strenge restriktioner, således er der indført forbud mod enhver form for social kontakt med andre end dem der er i ens egen husstand, samt indført et generelt udgangsforbud fra kl. 21 til kl.05. Så er man ligesom igang med at indskrænke folks muligheder. Mit bud er at når folk ikke må gå en tur sammen (hvor de parentes bemærket ikke smitter hinanden) så snyder de ved at mødes indendørs hvor de netop smitter hinanden. Nå, nok om det, lad os i stedet dvæle ved den dejlige weekend vi har haft.

Vi gamle tog afsted fredag, gik en tur rundt i området og nød roen samt naturligvis det dejlige vejr. I forhold til temperaturen weekenden forinden var termometret vel steget 25 grader, hvilket jo ikke er hverdagskost. Fra dybfryseren til forårsagtige temperaturer på kun en uge, himmelsk. 





Lørdag fik vi ved frokosttid selskab af Ingeborg samt Kirsten og Karsten. Efter at have nyt nogle utraditionelle, men ganske velsmagende pizzaer Kirsten havde medbragt kørte vi i samlet flok til Brunsnæs på Broagerland, hvorfra vi med en afstikker til selve Broager gik ad gendarmstien tilbage til sommerhuset i Rendbjerg. På de 6 dage der var gået siden vores tur på en anden del gendarmstien havde det store temperaturudsving bevirket at foråret lod sig ane hvor der før var frossen jord. Vintergækker var dukket op, og sneen var trængt tilbage til de driver der lå i skyggefuldt terræn. Om aftenen hyggede vi med god mad og dejlig vin, lige hvad vi trængte til!


Kort før Broager gjorde vi holdt ved en lille shelter plads. Her fik Karsten den nødvendige chokolade så turen kunne fortsættes. 


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Billede
Efter morgenmaden gik vi til samme yachthavn som i går, for at tage en lille vandtaxa over til Valletta. Det var en flot lille tur i en robåd, sammen med et canadisk ægtepar. Da vi ankom gik vi straks op til Saluting Battery, for at se kanonen blive skudt af kl. 12. Det kostede 3€ Per person og gav også lidt læ for regnen. Man måtte gå ret tæt på kanonen og det var sjovt at se. Kanonerne har i lang tid været brugt til at byde skibe og andre gæster velkomne til Valletta og også som et slags ur. De blev affyret hver dag ved 12-tiden, så folk vidste, at nu var det tid til en bøn eller til frokost eller andet. Under 2. verdenskrig blev kanonerne og stillingen ramt af bomber og måtte overkomme store skader. I 1954 blev der lukket ned for kanonerne og de var ikke længere i brug. Først igen i 2004, besluttede man at restaurere stillingen og kanonerne, hvilket blev gjort af the Malta Heritage Trust Fund i samarbejde med Bank of Valletta. I 2011 blev der opført 8 nye kopier af de daværende kan
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere

25 års bryllupsdag

Billede
 Vi har haft sølvbryllup, eller 25  års bryllupsdag. Det sidste begreb bruger vi helst, for det lyder, lidt, mere ungdommeligt. Netop i år giver vores overenskomst mulighed for at at få en betalt fridag, og det siger man jo trods alt ikke nej til. Vi har så også valgt at tage torsdag og fredag fri oveni for at tilbringe dagene på Ærø i fred og ro for enhver form for festivitas. Turen herover gik ikke helt som planlagt, vi, eller rettere Peter leverede et af de større glansnumre og smed nøglen til den lille bil ned i bagagerummet hvorefter han smækkede det i. Så var gode råd dyre, for reserve nøglen har været væk i over 10 år. Eneste mulighed var at ringe til den gule engel, som ADAC, den tyske pendant til FDM kaldes i folkemunde. Her var beskeden nedslående, ventetiden ville være en time, om med den horisont ville vi misse dagens sidste færge i Fynshav, og måtte i stedet køre helt til Svendborg for der at nå dagens sidste færge. Stor var glæden derfor da ADAC manden efter et kvarter ri
Læs mere