Lunch på Bakken
I Branäs er der adskillige små bålstedet placeret rundt omkring i skiområdet. Helt uhørt har de endda lagt gratis brænde så det eneste man selv skal sørge for er at møde op, lægge brænde tilrette, og tænde ild. (og naturligvis sørge for at denne får fat)
Vi havde aftalt at frokosten, eller lunchen som man siger heroppe skulle indtages ved det bålsted der findes tæt op Orden hvor vi bor. Ikke overraskende blev det Peter der skulle sørge for bålet, han valgte at forsøge sig med servietter, samt 8 fyrfadslys som optænding. Efter lidt begynder vanskeligheder lykkedes det at få gang i bålet, og netop som stoltheden brændte sig i kroppen over det gode improviserede resultat fandt han ud af at svenskerne skam også havde sørget for at lægge tændstikker og endda optændingsblokke klar.
Efter noget tid indfandt resten af selskabet sig, og men bålet langsom blev til gløder hyggede vi os med snak og kælketure, inden vi lagde pølserne på grillen og fik fortæret vores medbragte mad. Vejret var også denne dag fra den pæne side, med høj sol og udholdelige minusgrader.
I løbet af dagen fik vi kørt på ski, især om formiddagen var der gode forhold, desværre holdt vejrudsigten stik med overskyet senere på dagen. Ingeborg gav gas ned af en stejl bakke, og en stolt far fik taget en fotoserie, desværre med en finger foran linsen, utroligt at den slags kan ske efter så mange år som amatør fotograf.
Senere mødtes alle skiløberne på toppen af skiområdet, hvor nogle af os gik på toppstugan, der som navnet mere end antyder ligger på den højeste top, der i dette tilfælde rager 567 meter op over havets overflade. Således er det ikke branäs der først forsvinder som følge at det stigende havspejl. Udenfor topstugan lavede vi på Lone foranledning en lille fotoseance med Eskild, der denne dag også føjede det at klare en stolelift til de ting han mestrer.
Efterhånden som vores tur heroppe nærmer sig enden åbnes flere og flere bakker. I dag kunne vi så køre på nintendo land bakken, hvilket naturligvis var et hit for Eskild. Ved indgangen til bakken er der en kæmpe super Mario figur,og den kunne turens yngste naturligvis slet ikke stå for.
Kommentarer