2021, et skuffende år

 

Nu er årets sidste dag i fuld gang, solen har passeret zenit, ikke at vi har set den overhovedet. Når den næste gang lader sig blikke er det 2022, og det er et år der meget gerne må være bedre end forgængeren. Det er naturligvis Coronaen der især tænkes på. Den har påvirket både fritid samt arbejdsliv i det forgangne år. Det startede med lukkede skoler i januar og februar, samt forbud mod at mødes med mere end 1 person både ude og inde. Ikke ligefrem lette betingelser at bevare sit gode humør under. 

Solveig fyldte 50 år den 4 januar, eneste gæst var hendes søster Kirsten, hvilket endda var mere end på kant med loven. Utroligt at det kan være problematisk at få besøg af henholdsvis besøge sin søster. Heldigvis gik alt godt, og på trods at indskrænkningerne havde Solveig en ganske god dag.

Således måtte vi forlægge Christians 18 års fødselsdag til Danmark, hvor forsamlingsforbuddet var lidt mere lempeligt, og i det mindste ikke var gældende i private hjem. I påsken landede vi i en helt anden verden, af en eller anden underlig grund var det muligt for os at tage til eksotiske Uganda på ferie. Det betød godt humør at opleve en mere normal verden derude, og bestyrkede os i troen på at alt ville blive godt igen. Uganda var afgørende for at komme igennem den trælse tid inden forårets komme.

Siden kom vaccinerne, og sammen med det varmere vejr faldt smittetallene så meget at selv de tyske politikkere måtte hæve nogle restriktioner, livet blev nærmere, men mundbindet måtte vi dog stadig have på både på arbejdet og i butikkerne. I Danmark blev livet normalt henover sommeren, og sådan var det også i andre af Tysklands nabolande. Vi valgte at undlade at flyve i sommerferien, i stedet tog vi på et godt gammeldags roadtrip gennem østeuropa og havde store oplevelser undervejs. Vi genså Mostar og så for første, og nok også sidste gang en bjørn i den frie natur i Polens smukke Tatra bjerge. 

Efter sommerferien, startede skolen op forholdsvis normalt, maskerne blev på børnenes hoveder, og der pynter de efter skribentens mening ikke, i starten var begrundelsen at vi skulle passe på, når nu så mange havde været ude at rejse, senere må guderne vide hvad begrundelsen var. Heldigvis har eleverne taget situationen i stiv arm, og alt i alt er det klart bedre at være i skole med maske end at sidde hjemme foran computeren uden. Vi tilbragte mange weekender i Danmark, hvor coronaen var ikke eksisterende i det tidlige efterår. Vi har i 2021 fået godt gang i vores ø-pas, og har således besøgt Aarø, Hjortø, Endelave samt Baagø for første gang, ligesom vi i 2 omgange har været på Ærø. Vi har ogs¨fornøjet os med mange vandreture i Danmark, ofte i godt selskab med Claus og Sisse, som vi kender fra De berejstes Klub, og vi fik gået Gendarmstien igen og taget hul på Øhavsstien, og med smittetallene for øje lige nu, er det sandsynligvis et projekt, vil kommer til at genoptage efter jul.

I efteråret har vi også nydt at ungerne er blevet så store, og modige, at de på egen hånd kan navigere i verden og selv tage ud at opsøge nye oplevelser og lande. Det har været dejligt, at de har skrevet på bloggen, for Christians vedkommende for første gang i forbindelse med en tur til Bukarest sammen med nogle kammerater. Vi gamle havde flere efterårs planer, men efter længere overvejelse angående Corona restriktioner samt klimatiske forhold faldt valget på Kaukasus republikken Georgien, der blev et billigt og oplevelsesmæssig berigende oplevelse. 

Ellers har vi kunnet glæde os over at Peter har genvundet sin førlighed efter hofteoperationen, og at Grethe er godt på vej til at få en meget bedre tilværelse efter knæ operationen. Det er vildt godt klaret af en kvinde på 87 år at komme sig over et så omfattende indgreb. Grethe venter vi besøg af kort inde i det nye år i forbindelse med Solveigs fødselsdag, det bliver første gang i over et år vi får hende på et længere besøg.

Peters far fyldte 80 år den 25. december, og vi fejrede ham i Sverige, hvor han havde lejet en hytte, som vi allesammen kunne være i. En stor overraskelse var, at Malte kom den 25. december til en intetanende Ingeborg, det var dejligt, at vi alle kunne være sammen inden Malte drager på eventyr til februar for at læse et semester i Wien. Et andet højdepunkt fra turen var, at det lykkedes Peter at få sin far med på ski dagen efter hans 80-års fødselsdag, det var dejligt at se ham køre på løjperne sammen med Eskild på 4 år.

Nytårsaften tilbringes i Harrislee sammen med Sisse og Claus og en tur i vildmarksbadet, som har været flittigt brugt under coronatiden... vi satser i den grad på, at 2022 bliver et bedre år.