Sidste skidag i denne omgang
Vi kan nu gøre status over skituren. Det har været en fornøjelse at være afsted igen. For Peters vedkommende blev pausen på 2 år, men i mellemtiden er der jo blevet skiftet en hofte. Lidt bange anelser huserede i Peters hovede på forhånd, men de blevlynhurtigt gjort til skamme. Faktisk gik det bedre end forrige gang skiene blev brugt. For Solveig og "ungerne" var der gået hele 4 år siden sidste tur, også her gik det godt med skiløbet, og vi er alle enige om at det ikke har været sidste gang vi har haft brædderne på fødderne.
Efter en god formiddag på ski skulle vi spise på intet mindre end den bedste restaurant i Branäs. Spishyllan levede op til forventningerne, med god betjening, hyggelige lokaler samt velsmagende mad. Vi fik lokale specialiteter som Elgkød, Köttbullar, samt pizza med elg. En herlig afslutning på en super god tur. Den skimæssige afslutning fandt sted på vores egen lille bakke, og Eva og Christian sr. blev vidner til opvisningskørsel. Det var i den grad til at se hvor meget Eskild og Malte havde forbedret sig på lange brædder. Christian lande hop i den lille funpark, landingerne var af mere tvivlsom karakter :-)
Spishyllan tæt på skitorget. Helt klart et besøg værd, og absolut en af de allerbedste ski restauranter vi nogensinde har prøvet.
I Branäs er de stolte af deres efterhånden bedagede lille gondol. Det er nu ikke vores favorit lift, for man kan ikke sidde ned i den lille kasse.
Kommentarer