Brasov for begyndere

 

Vi har nu haft vores første hele dag i Rumænien. Vi ankom med fly fra Billund til Sibiu, en by i den transylvanske del af Rumænien. Fra gammel tid har byen haft en meget betydende tysk befolkningsdel, og dens tyske navn fra tiden før verdenskrigene er Hermannsstadt. Efter 2. verdenskrig hvor Rumænien tilfaldt den sovjetiske indflydelsesfære er den tyske befolkning udvandret til tyskland i stort tal. I dag er "die siebenburger sachsen" mest noget man kan finde på kirkegårdene i området.

Vi kon lynhurtigt igennem Sibius lille lufthavn, fik bilen på rekordtid, og fandt også hurtigt vores hotel. Da vi ankom til hotellet var der liv og glade dage i restauranten, folk festede på livet løs, hvilket naturligvis var hyggeligt at se lidt på, men det havde desværre også den konsekvens at vi måtte søge længere væk for at få noget at spise. Vores ide havde været at booke et hotel tæt på lufthavnen så vi ikke skulle køre ind til Sibius centrum. Vi måtte dog netop derind for at finde noget at spise, sølle nok endte vi på mc Donalds der var en af få restauranter der havde åbent kl. 22. Lidt vildt at vi kan have en almindelig arbejdsdag hjemme, og så alligevel nå at spise godt nok sen aftensmad i Rumænien.

Lørdag mødtes vi lidt før kl. 8 tilen overdådig morgenmads buffet. Tjenerne var venlige og interesserede sat vi prøvede noget lokalt. Meget af det prøvede var godt, men koldt friturestegt fedt bliver ikke en favorit. Efter morgenmaden satte vi os bilen og kørte afsted mos Brasov. Vi havde planlagt 4 stop undervejs, det første i den lille by Cinqsor (kleinschenk), hvor en af de befæstede evangelske kirker Transylvanien er så kendt for ligger.

Turen dertil var let, indtil vi skulle krydse floden Olt, broen vores GPS på det kraftigste anbefalede var under reperation, og var derfor umulig at passere. Vi fandt dog en anden vej over, nemlig en dæmning hvorpå der var en ussel grusvej. Af denne kom vi så frem til den smukke kirke. 

I betragtning af hvilken perle vi fandt er det utroligt at der ikke blev opkrævet entre. Kirken er stadig i brug, men menigheden kan ikke være stor. Inde i kirken var der en gammel Østrig ungarnsk fane, og under den en mindetavle for sognets faldne i 1. verdenskrig, hvor området var underlagt det habsburgske dobbeltmonarki. Det ældste bevarede orgel i Rumænien befinder sig i kirken, 1833 blev det installeret, og det er tilsyneladende stadig i brug. Vi kan klart anbefale at besøge kirken hvis det er muligt.

Fra Cinqsor er der 12 kilometer til Fagaras, vores næste stop hvor der ligger en kæmpe borg. Da viberne ville undgå grusvejen over dæmningen besluttede vi os for en noget længere tur hvor vi først kørte mod nord. Fra Cinqu (grossschenk) blev vejen der på vores gps var angivet som en hovedvej tilen grusvej, og mere til en meget sølle, ensporet en af slagsen, dog unden at den mistede sin betegnelse som en hovedvej. Lidt af et chok, og klart noget der betød at vi mistede al den tid vi var foran planen. Nu er der jo intet der er så skidt at det ikke er godt for noget, for vi kørte igennem et meget smukt landskab, og med de lave fart havde vi også god mulighed for at nyde udsigten.

Det lykkedes os dog at nå frem, og vi fik også spadseret rundt om borgen. Imponerende godt bevaret, med intakt voldgrav og smukke artilleri bastioner. Vi spiste på en lille hyggelig restaurant, hvor pizzaerne var gode, men så store at ingen i selskabet kunne spise op!

Fra Fagaras var der kun ca. 20 kilometers kørsel på den store vej inden vi drejede af mod Bran, hvor Rumæniens støtte turist attraktion befinder sig. Der er tale om selve Draculas slot, kendt gennem Irske Bram stokers værk om den blodtørstige rumænske fyrste. Man skal naturligvis ikke lade sig gå på af at Vlad Dracula aldrig har ejet, endsige boet på slottet, for turister ankommer i en lind strøm om spuler en masse penge i de lokales lommer. Slottet er dog flot, og har en imponerende beliggenhed ved et lavt pas i karpaterne. Vi kom efter vi havde forladt den store vej igennem en bjergrig egn, og i en af landsbyerne lød der fra en vandrene optog blæsermusik. Det viste sig at være et bryllupsoptog der var på vej hen i den lokale kirke. Sådanne oplevelser er svære at opspore, og man finder dem hvert fald aldrig på motorvejene.

Efter Bran satte vi kursen mod Brasov, vi havde dog valgt at køre dertil over Poiana Brasov, et lille skisportssted kun 12 kilometer syd for byen. Turen op i bjergene var flot, men vi valgte nu ikke at gøre holdt deroppe, for tiden var ved at løbe fra os. Vi havde nemlig fået opsnuset en vinfest på en spændende adresse i Brasov, så vi valgte at lade ski være ski, og kørte i stedets direkte som muligt til vores lejede bopæl til på porta Schei i Brasov.

Vi fandt stedet, slappede af i 5 minutter, og begav os så afsted mod Juno wine garden, der ligger smukt ved et af Brasovs gamle vagttårne. Da vi ankom var vinfesten i fuld gang, vi forhørte os om konceptet, der var at man betalte 30 kr i depositum for et glas der gav adgang til at smage alle de forskellige vine. Vildt nok at kunne nyde Bacchus ædle dråber uden at skulle betale noget som helst. Hurtigt fikvi endda også erobret en tønde, ja, der var store tønder man kunne sidde i og derfra kunne vi så raide boderne. Efterhånden blev det til en del vin, og det kan jo blive formeget. Heldigvis var der også en bod med Palinka, den Rumænske brændevin. Den besøgte vi også, og det siger måske lidt at vi fik taget billeder af personalet i boden, og de tog billeder af os.  Alt i alt en særdeles vellykket dag, hvor aftensmaden blev rumænsk tapas indtaget i tønden. Da vi forlod vinfesten gik vi op på torvet for at få en is, hvilket også lykkedes. Sidste stop blev en bar hvor der blev leveret gode lokale øl. Helt igennem en spændende dag med mange, forskellige indtryk.