Uventede eventyr

 Vores sidste dag i Rumænien bød på helt fantastiske, og komplet uventede oplevelser. Dagen startede eller taske som forventet. Kirsten kunne ikke sove længe, og derfor gik hende og Solveig afsted efter morgenbrød. De kom tilbage med en lidt af en omgang, og vi nød derfor turens sidste morgenmåltid i den dejlige lejlighed. Vi havde haft kl. 9 som target for hvornår vi ville køre afsted mod Sibiu, og kl. 8.55 sad vi i bilen. Ganske godt gået synes vi selv. Da vi først skulle flyve ved halv ti tiden om aftenen ville vi finde et mål på turen. Første ide var Trans fagarasan vejen. Den blev bygget tilbage i Ceaucescus tid, og fører med mange hårnålesving over karpaterne. Da vi undersøgte sagen fandt vi ud af at den endnu er vinterlukket. I 2021 åbnede den først 28/6, så det kunne ikke blive til noget. Herefter besluttede vi os for at se, endnu, en af de gamle fæstningskirker. Den valgte lå hverken langt fra hovedvejen, og ej heller langt fra Sibiu, så vi tænke det måtte være et oplagt valg.

Da vi kørte mod den lille landsby så vi en voldsom mængde storke på de omkring liggende marker, vi valgte dog at skynde os videre uden billeder af de smukke fugle, for vi skulle netop her køre samme vej tilbage. Her har den skarpe læser nok gættet hvad der følger. For ja, da vi atter kørte ad vejen var de mange fugle fløjet deres vej. Vildt nok at mindst 50 blev til et stort rundt 0

I Hosman / Holzmengen gjorde vi holdt nedenfor den højt beliggende kirke. Da vi havde trasket op ad bakken blev vi mødt af en låset port. Vi lod os dog ikke slå ud og fandt en vej ind så vi i det mindste kunne besigtige området mellem den ydre og den indre forsvarsmur. Her havde vi selskab af 4 hunde, der drønede rundt mellem os og ikke mindst hinanden. Fra et lidt vakkelvornt vagttårn var der et super perspektiv mod den indre mur og det store kirketårn bag denne. 

Da vi gik tilbage til bilen tog vi chancen og åbnede en dør til en have. Heldigvis mødte vi kirkens opsynsperson derinde. Hun tog til området hver sommer som frivillig for en tysk / Rumænsk organisation der prøver at bevare kulturarven i området. Hun var selv født i Sibiu, men havde med sin familie fået mulighed for at udvandre som 11 årig. Rundvisningen i kirken var spændende, og hun svarede beredvilligt på alle vores spørgsmål om det hensygnende mindretal.

Efter kirkebesøget kørte vi mod Sibiu, mens vi som tidligere skrevet forgæves spejdede efter storke. I Sibiu spiste vi på et af byens 3 imponerende torve, før vi gik en større tur rundt i den særdeles smukke by. 

Naturligvis endte vi ved den store evangeliske kirke, da vi havde betalt vores entre blev vi kontaktet af kirkens guide, der på en indlevende måde viste os rundt i kirken, samtidig med at også han svarede på alle vores mange spørgsmål. På den måde havde vi 2 gange på en dag været så heldige at få fantastiske oplevelser hvor vi ikke for alvor havde forventet det. Vi kom også op i kirkens tårn hvorfra der var en forrygende udsigt over byen. 

Den gamle synagoge i Sibiu er et vidne om tiden før 2. verdenskrig hvor der boede mange jøder i Rumænien.

Til slut gik vi atter rundt, fik en god is, og så den bevarede del af den gamle bymur. Alt i alt en god sidste dag i Transylvanien, hvor kun kaosmodtagelsen i Billund lufthavn ødelagde lidt af den gode oplevelse.