Aggerholms blog

  Vores tur til Blackpool er ikke lige just kommet fremragende fra start. Ikke nok med at flyet naturligvis er forsinket, vi er også ramt ind i transport problemer i England. Vi kan  glæde os over at ramme ind i en togstrejke. Vi var vidende om dette på forhånd, og har løbende tjekket op på andre muligheder for at tilbagelægge rejsen fra Manchester til Blackpool. For et par uger siden valgte vi at vente og se tiden an, og nu står vi så med lidt af en udfordring. Eneste bus der giver os mulighed for at  nå fodboldkampen i Blackpool forlader Manchester central Coach station kl. 7.40, og da der kun var 2 pladser tilbage valgte vi at slå til. Nu er udfordringen så at nå fra vores logi for natten til centrum at Manchester i tide. Ifølge google maps tager det 2 en halv time at gå, men det løsning vil vi gøre meget for at undgå. En anden mulighed er også at droppe at tage på hotellet, men det giver en lørdag fra helvede. Hvis vi er heldige som det ser ud nu så kan vi nå at sove i 3 timer før

  Vores sidste hele dag på Kvaløya startede i vanlig stil med morgenmad kl. 8.På den måde får mest ud af den sparsomme tid vi har til rådighed, selvom det ikke falder alle lige let at komme ud af sengen om morgenen. Her skal det retfærdigvis nævnes at det er mændene i selskabet der ligger og snuer, mens de kvindelige deltagere på turen nærmest springer ud af sengen om morgenen. Vi havde som de andre dage et veltilrettelagt program, så efter morgenmaden tog vi afsted mod rekvik, der er den yderste bygd på Kvaløya. Her er der tale om udkantsnorge, hvor fraflytningen er markant. Bygden holdes dog i live på grund af at flere af boligerne er i brug som sommerhuse. Udsigten mod de yderste øer og skær var fantastik.  Næste stop blev Ersfjordsbotn, hvorfra vi påbegyndte opstigningen til Nattmålsfjellet, der med en højde på små 300 meter ikke burde være det helt store problem. Vi havde valgt en rundtur, for det er jo med at undgå at gå samme vej ud og hjem hvis man kan undgå det. Vejen op på fj

  Vores dag startede med morgen mad ved 8 tiden, når man er i et smukt område skal ens tid jo ikke gå med at ligge i en seng og sove. Vores program var ambitiøst, dels skulle vi efter Peter udtalte ønske se et stort hul i jorden, dels køre Kvaløya rundt. I hvert fald der hvor det er muligt, vi er så langt mod nord at der ikke er veje alle steder, nogle huse kan kun nåes med både. Vi startede dog med endnu en tur til eide handel, delsviste det sig at Claus havde glem toiletsagerne, dels var der opstået uro og tvivl om hvorvidt vi havde forregnet os med hensyn til mængden af indkøbt cola.  Herefter kørte vi tilden lille ø Håkøya. Øen ligger så tæt på Tromsø at der bor mange fastboende, men dette var nu ikke omdrejningspunktet for vores besøg. Øen er nemlig kendt for et hul i jorden der ikke er af naturlig slags, da det tyske slagskib Tirpitz blev sænket af englænderne under 2. verdenskrig faldt nogle af de gigantiske Talboy bomber nemlig på land, og har efterladt store kratere. To af dis

 Vi er i skrivende stund på Kvaløya ved Tromsø. På jagt efter nordlys må man bevæge sig mod nord, og vi har allieret os med meget erfarne folk ud i nordlysets mysterier. Sisse og Claus fra de berejstes klub har været i området før, og Sisse har fundet et fantastisk sted til os. Med på turen er også Kirsten og Karsten, så i alt er vi 6 håbefulde folk der er afsted på mission nordlys. Vi startede med at flyve fra Billund allerede kl.6 om morgenen, så allerede kl. 10 var vi efter en mellemlanding i Oslo allerede i Tromsø kl. 10 På trods af den ret lille lufthavn lukkedes det bagagefolkene at være langsommere end folkene i  biludlejningen, så Sisse og Claus havde bilnøglerne i hånden førend deres kufferter. Fra den lille hyggelige lufthavn kørte vi mod Tromvik, med enkelte stop hvor foto kammeraterne blev brugt flittigt. Vi havde også et indkøbs stop lidt uden for Tromsø, hvor eide handel viste sigt være et eldorado for madelskere. At der på bagsiden af en uanseelig væg kan gemme sig et sl

 Vi har lørdag oplevet lidt af hvert. Vi startede ud med en køretur til honningkagebyen Christiansfeld lidt syd for Kolding. Her havde vi sat Eva og Christian stævne. Anledningen var en fødselsdagsgavetil Eva, der bød på en tur til Christiansfeld med frokost på brødremenighedens hotel. I dag er Christiansfeld i fin form, sat i stand af bl.a. a.p. møller fondende. Byen er grundlagt kort efter 1770, hvor Herrnhutterne fik lov til at bosætte sig af Christian d. 7. Heraf navnet. Feld betyder jo mark på tysk, så de har kort og godt fået Christians mark. Brødremenigheden byggede hurtigt et hotel, g når man ser den imponerende gæsteliste, så står det tydelig klart at dels har byen været forholdsvis vigtig, dels har det ikke just vrimlet med hoteller i det danske land. Således er våbenstilstanden mellem Danmark på den ene side og Preussen Samt Østrig på den anden underskrevet her i 1864. Nu er det svært at forestille sig Danmark i krig i dag, men trods alt endnu sværere at forestille sig en st