Unesco byen Christiansfeld samt trolden homemade Herman


 Vi har lørdag oplevet lidt af hvert. Vi startede ud med en køretur til honningkagebyen Christiansfeld lidt syd for Kolding. Her havde vi sat Eva og Christian stævne. Anledningen var en fødselsdagsgavetil Eva, der bød på en tur til Christiansfeld med frokost på brødremenighedens hotel. I dag er Christiansfeld i fin form, sat i stand af bl.a. a.p. møller fondende. Byen er grundlagt kort efter 1770, hvor Herrnhutterne fik lov til at bosætte sig af Christian d. 7. Heraf navnet. Feld betyder jo mark på tysk, så de har kort og godt fået Christians mark. Brødremenigheden byggede hurtigt et hotel, g når man ser den imponerende gæsteliste, så står det tydelig klart at dels har byen været forholdsvis vigtig, dels har det ikke just vrimlet med hoteller i det danske land. Således er våbenstilstanden mellem Danmark på den ene side og Preussen Samt Østrig på den anden underskrevet her i 1864. Nu er det svært at forestille sig Danmark i krig i dag, men trods alt endnu sværere at forestille sig en stor og vigtigt traktat blive underskrevet i en by af Christiansfelds størrelse i disse tider.

Vi fik set den lille hyggelige by, samt den meget specielle kirke. Også den særprægede kirkegård Gudsagren, hvor mænd ligger til venstre, og kvinder til højre fik vi aflagt et besøg. Vejret viste sig fra den omskiftelige side, solen skinnede da vi betrådte gudsagren, men efter den gode frokost begyndte regnen at sine ned. Vi lod og dog ikke slå ud, og kørte til Tyrstrup, hvor der står en meget sjælden såkaldt bullade. Laden er bygget i 1688 af egetræ, og det er til at se hvorfor antallet af skove i Danmark svandt ind. Træforbruget til en bullade er enormt.

I en lille skov tæt ved balladen fandt vi lidt af en koriøsitet. Et gammelt gravmæle for en kammerherreinde der døde helt tilbage i 1812, helt klart en overset perle. Desværre regnede det nu så kraftigt at vi måtte sende en person tilbage efter bilen, mens resten søgte ly under de høje træer. Det blev Peter der fik opgaven, og med raske skridt skyndte han sig og fik hentet bilen. Vi afsluttede med kaffe og kage på brødremenighedens bageri, naturligvis var der nogle der valgte de kendte honningkager.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag