På jagt efter nordlys

 Vi er i skrivende stund på Kvaløya ved Tromsø. På jagt efter nordlys må man bevæge sig mod nord, og vi har allieret os med meget erfarne folk ud i nordlysets mysterier. Sisse og Claus fra de berejstes klub har været i området før, og Sisse har fundet et fantastisk sted til os. Med på turen er også Kirsten og Karsten, så i alt er vi 6 håbefulde folk der er afsted på mission nordlys.

Vi startede med at flyve fra Billund allerede kl.6 om morgenen, så allerede kl. 10 var vi efter en mellemlanding i Oslo allerede i Tromsø kl. 10

På trods af den ret lille lufthavn lukkedes det bagagefolkene at være langsommere end folkene i  biludlejningen, så Sisse og Claus havde bilnøglerne i hånden førend deres kufferter. Fra den lille hyggelige lufthavn kørte vi mod Tromvik, med enkelte stop hvor foto kammeraterne blev brugt flittigt. Vi havde også et indkøbs stop lidt uden for Tromsø, hvor eide handel viste sigt være et eldorado for madelskere. At der på bagsiden af en uanseelig væg kan gemme sig et slaraffenland for gourmeter. Vi fik her købt ind til vores 3 dage i Norges smukke land.

Efter at have indkvarteret os i perlen i Tromvik spiste vi frokost samme sted, hvorefter vi begav os ud på vores første tur. Tromstinden var målet, og turen startede lidt udenfor vores domicil. Fra parkeringspladsen gik vi ned til en sø, hvorfra det gik op i højderne af en sti hvor man tydeligt kunne fornemme at området ikke just er truet af tørke. Mange steder var der fugtigt, og derfor måtte man se sig om før man satte fødderne. Vi måtte sande at vi ikke havde ramt en dag med høj gennemsnitsfart, for tidsplanen kom efterhånden under pres. Vi er jo i midten af september, så midnatssolen er en saga blot. efter et par pauser, lidt regn og store anstrengelser var vi kommet ud til stedet hvorfra den sidste opstigning mod toppen tonede frem. Udsigten herfra var formidabel, vi kunne se mod nordvest hvor Atlanterhavet strakte sig så langt øjet rakte. Området burde være som skabt til rensdyr, og søreme om vi ikke så nogle eksemplarer af de smukke dyr spankulere forbi. Vi valgte dog at dette også blev enden på turen, med udsigt til en brat opstigning, frygten for regn samt udsigten til at dagens lys ville forsvinde og vige for mørket valgte vi at vende og så udsigten fra Tromstinden fik vi aldrig oplevet. 

Aftensmaden blev onepot sejgryde, og da mørket lagde sig kiggede vi forgæves efter nordlys, men med vejrudsigten, samt det faktum at vi ikke lige just havde overskud af søvn gjorde at vi hurtigt gik til ro.