Off to a bad start

 

Vores tur til Blackpool er ikke lige just kommet fremragende fra start.

Ikke nok med at flyet naturligvis er forsinket, vi er også ramt ind i transport problemer i England. Vi kan  glæde os over at ramme ind i en togstrejke. Vi var vidende om dette på forhånd, og har løbende tjekket op på andre muligheder for at tilbagelægge rejsen fra Manchester til Blackpool. For et par uger siden valgte vi at vente og se tiden an, og nu står vi så med lidt af en udfordring. Eneste bus der giver os mulighed for at  nå fodboldkampen i Blackpool forlader Manchester central Coach station kl. 7.40, og da der kun var 2 pladser tilbage valgte vi at slå til. Nu er udfordringen så at nå fra vores logi for natten til centrum at Manchester i tide. Ifølge google maps tager det 2 en halv time at gå, men det løsning vil vi gøre meget for at undgå. En anden mulighed er også at droppe at tage på hotellet, men det giver en lørdag fra helvede. Hvis vi er heldige som det ser ud nu så kan vi nå at sove i 3 timer før vi må afsted mod en bus der kan føre os ind til midten af byen. Lidt af en start, men det er jo den slags de 0 stjerne handler om, hvordan kan man reagere på det uventede.

Vi har i det mindste haft glæden af at Kayla og Christian har ventet sammen med os på deres fly til Edinburgh. Nu er de så blevet kaldt afsted, så vi er nu overladt til os selv, samt alle de andre der venter i lufthavnen.

Heldigvis kom vi med flyet kl. lidt over et om natten, kun 2 en halv time forsinket. Da vi landede i Manchester måtte vi vente lidt i flyet, for der var åbenbart landet flere fly end hvad der var kapacitet til at få tømt. Det var så også det sidste uheld på dagen, for vi fandt ret hurtigt en taxa, og chaufføren kørte os uden svinkeerinder til vores overnatningssted, hvor vi hurtigt lagde os til at sove. Når man kun har 3 timer at rutte med skal der ikke spildes så meget som et eneste minut.

Kl. 6 vågnede vi med vækkeurets hjælp, hurtigt kom vi i tøjet, for vi havde booket endnu en taxa til at tage os til den centrale busstation inde i Manchester. Vi var ikke overraskende heldige med trafikken, for hvem står dog op så tidligt en lørdag. Det betød jo så at vi havde god tid på stationen, hvor der var en del liv. Med vores bus skulle åbenbart også en lidt ældre kvinde med en mildest taget alternativ tøjsmag. Nok et forskud på glæderne i forhold til hvad vi kunne forvente os i Blackpool.

Blackpool

• hvad i alverden er der at se der? Hmm, ja - godt spørgsmål, men selvfølgelig er der noget at se og opleve, det er der alle steder, hvis man har øje for det. Så vi tog med Ryanair til Manchester og derfra videre med en direkte bus til Blackpool, som ligger i det nordvestlige hjørne helt ud til det irske hav. Blackpool har fået sit navn, da der langt tilbage blev lavet en afvandingskanal, som gik igennem et tørveområde og endte med en møtkfarvet vandmasse (a black pool) som blev ledt ud i det irske hav lige der,hvor byen ligger. I folkemunde kaldes byen også for Englands røvhul…

Stærkt inspireret af “Nul stjerner” som har besøgt byen drog vi afsted. Vi ankom i det smukkeste sensommervejr i en stiv kuling, og da vi skulle slå lidt tid ihjel blev det til en slentretur i den mærkeligste by, vi har været i. 

I 1800 tallet var stedet et bade og kursted; i dag er det et sted, hvor arbejderklassen tager på ferie og der er ikke grænser for, hvad du ser af kitsch, glimmer og friturestegt mad! Der er spillemaskiner, karruseller - ja, faktisk er det meste af byen ned mod stranden et stor tivoli - men altså ikke som det tjekkede Tivoli der findes i vores hovedstad, nej snarere som de omrejsende der kom til provinsen tidligere med dåsekast, skyde balloner ned, vinde bamser, spise candyfloss og køre radiobiler.

Da vi havde set nok var der heldigvis billetter til en vaskeægte engelsk fodboldkamp med masser af pints og stemning i rigt mål. De lokale fra Blackpool FC var på en hård opgave mod Norwich. Norwich er nedrykker og tophold, Blackpool oprykker og at finde i bunden af tabellen. Efter en god start nærmest forærede Blackpool gæsterne et mål, og da de ikke selv magtede at score endte det med en smal udesejr foran godt 11500 tilskuere på Bloomfield road.

 I aften skulle det meste af byen være belyst- det må vi ud og få øje på og i morgen vi vi prøve at gå langs kysten sydpå, hvor én af Englands flotteste golfbaner og dermed et helt andet klientel holder til. Vi er spændte på kontrasten.

Selv en gågade kan man finde i Blackpool. Hvad det store installationer havde af formål var ikke til at se for det utrænede øje.

Det skal dog siges at der også er smukke stor i Blackpool. Vi kom således forbi deres Winter garden, et stort overdækket kompleks hvor der må siges at være endog overordentlig smukt.