Vandring ved Ersfjordsbotn

 

Vores sidste hele dag på Kvaløya startede i vanlig stil med morgenmad kl. 8.På den måde får mest ud af den sparsomme tid vi har til rådighed, selvom det ikke falder alle lige let at komme ud af sengen om morgenen. Her skal det retfærdigvis nævnes at det er mændene i selskabet der ligger og snuer, mens de kvindelige deltagere på turen nærmest springer ud af sengen om morgenen. Vi havde som de andre dage et veltilrettelagt program, så efter morgenmaden tog vi afsted mod rekvik, der er den yderste bygd på Kvaløya. Her er der tale om udkantsnorge, hvor fraflytningen er markant. Bygden holdes dog i live på grund af at flere af boligerne er i brug som sommerhuse. Udsigten mod de yderste øer og skær var fantastik. 

Næste stop blev Ersfjordsbotn, hvorfra vi påbegyndte opstigningen til Nattmålsfjellet, der med en højde på små 300 meter ikke burde være det helt store problem. Vi havde valgt en rundtur, for det er jo med at undgå at gå samme vej ud og hjem hvis man kan undgå det. Vejen op på fjeldet var ikke hovedruten, den var smal og ret fugtig, så det tog sin tid at kæmpe sig op mod toppen. Undervejs havde vi en forrygende udsigt over land og vand. Da vi nåede toppen var det som at komme til en helt anden verden, pludselig nærmest vrimlede det med glade vandrere i alle aldre. Utallige børn, nogle endda ret små myldrede rundt på toppen, og også hunde samt ældre vandrere trissede rundt deroppe. Det er imponerende så gode nordmændene er til at komme ud i naturen. Vi holdt pause ved toppen, her blev det til en god hold snak med hinanden samt med nogle nordmænd, der mente at Danmark var blevet er dyrt sted at holde ferie, så harman hørt det med. Noget er der dog om snakken, for den norske krone er ret lav i øjeblikket, for 100 norske er kun 73 danske, og det betyder jo noget. 

Vejen ned gik ad den mest benyttede rute, så vi kom her hurtigt ned til bygden, hvor Sisse og Claus førte os ud på en lille ø hvor vi helt ugenert kunne nyde vores madpakker. Fra øen havde vi en forrygende udsigt mod fjordens udmunding, samt tilbage til bygden, der må ligge så tilpas tæt på Tromsø til at der er mange der pendler. I hvert fald var det ikke store huse der var mangel på.

Efter frokosten kørte vi tilbage til hytten, hvor vi nød en eftermiddag på slap line. Atter engang så det skidt ud med udsigten til nordlys, men da mørket faldt på åbnede der sig et par huller i skydækket, og det betød en halv time med Nordlys. Ikke en forrygende forestilling , men KLART bedre end hvad vi havde forventet da vi havde set vejrudsigten inden vi tog afsted mod det høje nord.

Hjemturen foregik med flyselskabet Widerøy, og i forbindelse med vores mellemlanding i Bergen havde vi  grundet Claus adgang tilloungen, en helt igennem dejlig oplevelse.