Vores dag startede med morgen mad ved 8 tiden, når man er i et smukt område skal ens tid jo ikke gå med at ligge i en seng og sove. Vores program var ambitiøst, dels skulle vi efter Peter udtalte ønske se et stort hul i jorden, dels køre Kvaløya rundt. I hvert fald der hvor det er muligt, vi er så langt mod nord at der ikke er veje alle steder, nogle huse kan kun nåes med både. Vi startede dog med endnu en tur til eide handel, delsviste det sig at Claus havde glem toiletsagerne, dels var der opstået uro og tvivl om hvorvidt vi havde forregnet os med hensyn til mængden af indkøbt cola.
Herefter kørte vi tilden lille ø Håkøya. Øen ligger så tæt på Tromsø at der bor mange fastboende, men dette var nu ikke omdrejningspunktet for vores besøg. Øen er nemlig kendt for et hul i jorden der ikke er af naturlig slags, da det tyske slagskib Tirpitz blev sænket af englænderne under 2. verdenskrig faldt nogle af de gigantiske Talboy bomber nemlig på land, og har efterladt store kratere. To af disse er synlige fra det lille Tirpitz monument, hvor vi fik kaffe og kage. Monumentet blev først sat op i 1984, 40 år efter sænkningen, så stort had havde den tyske besættelse efterladt i området.
Broen til Håkøya, synet snyder lidt, for dens smukke trækonstruktion er blevet forstærket med stål og beton.
Fra Håkøya gik det videre mod Tisnes, hvor et lille træskib er skyllet op på stranden. Stævnen er bevaret, og ligger malerisk på stranden. Alt efter vinklen kan man tage billeder med enten Tromsø eller der høje bjerge mod syd i baggrunden. Vi nød den smukke natur, og havde endda det store held at solen tittede kortvarigt frem bag de ellers tætte skyer.
Kvaløya er blandt de større norske øer, og med dens for er alt andet end cirkel rund,så i forhold til arealet er selve kystlinjen lang. Vores næste større stop var ved Sommarøya, nogle øer med vest kendte for en fiks ide om at afskaffe tiden. Projektet blev dog aldrig ført ud i livet, måske på grund af overvejelser om hvornår busserne skal å, hvornår lægen skal arbejde eller børnene gå i skole, for ikke at tale om hvornårlærerne skal møde. Det er jo dog praktisk at koordinere netop de sidste to. Sommarøya måtte vi kæmpe os til, godt nok kan man køre derover, men vi valgte at se den fra en fjeldtop på fastlandet. Da vi startede turen fra en lille parkeringsplads var vi ikke de eneste der ville på tur. Et par unge jenter ville også i fjollet, og selvom vi gjorde os til i vores fine nye jakker var de helt tydelig hvem der var profesionelle og hvem der var amatørerne udi friluftslivet. Pigerne havde en hund med der bar på oppakning, og den ene svingede lige et gevær på plads over skulderen med en nonchalant naturlighed. På den måde var styrkeforholdet klaret, og vi ønskede hinanden god tur.
Efter turen til toppen kørte vi over broen, der forbinder Sommarøya mod Kvaløya. Vi spiste vores medbragte med på en lille rasteplads med god udsigt. Medbragt mad smager altid godt under sådanne forhold. Efter frokosten gik vi en tur aller yderst ude hvor havet herskede over de små skær og holme. Også her var vi imponerede over naturens flotte farver. Vi så her en masse døde søpindsvin på land. Normalt lever de jo i havet, så vores bud er at mågerhr hapset dem og så ædt dem på land så kun de tommer skaller er tilbage
Fra Sommarøya kørte vi tilbagetil Tromvik hvor vi spiste en fantastisk gang laks, hvorefter gutterne tog en tur i vildmarksbadet helt nede ved vandet. Senere jagtede vi atter nordlyset, og trods indledende skepsis lykkedes det faktisk at se det. Godt nok ikke en af de helt store shows, men absolut bedre end intet :-)
Kommentarer