Fra Slesvig til Flensborg på apostlenes heste
Mellem de 2 byer er der en afstand på små 40 kilometer. Det tager således ikke lang tid at køre, især ikke hvis man tager A7, motorvejen der går fra den danske grænse mod syd. VI havde dog dels valgt en anden rute, og dels en andet fremdriftsmetode end en bil. Turen foregik således ad E1, en blandt flere europæiske langdistance vandreruter der går på kryds og tværs af vores dejlige kontinent. To af ruterne går igennem Danmark, nemlig E1 og E6, der sjovt nok begge krydser grænsen i Kruså nogle kilometer væk fra vores hus.
Vi startede vores vandring ved Gottorp slot, hertugernes gamle residens blev således et smukt startsted for vores ca. 55 kilometer lange tur mod nord til grænseovergangen i Kruså. Vejrudsigten denne sidste lørdag i marts var ikke just positiv, let regn i løvet af dagen med mulighed for kraftigere nedbør fra kl.16
Ikke så rare udsigter når dagens etape var den længste i Rother vandrebogen om E1 i nordtyskland. Vi kunne således se frem til små 32 kilometer hvor vejret kunne drille undervejs. Fra start regnede det da også let, men det holdt nu ikke humøret nede hos os 4 glade vandrere. Vi havde som så mange gange før slået følge med Sisse & Claus fra de berejstes klub. Kort efter at vi havde forladt Gottorp slot begyndte det så småt at regne, vi frygtede her at vejrudsigten havde været for positiv, men netop da nogle af os havde besluttet at tage regntøj på stoppede det heldigvis igen. Således slap vi med skrækken, og kun en gang mere begyndte det at regne, her var vi så heldige at at være meget tæt på en hytte hvor vi kunne gå i ly for regnen. Selve turen til Oeversee var super, vi kom igennem flotte landskaber som Fröruper Berge, samt Idstedt sø. Ruten var overalt velmarkeret, og vi kunne have gået den uden bog eller app i brug. Da vi nærmede os den historiske kro i Oeversse hvor vi skulle overnatte trak skyerne sig for alvor sammen, og en time efter vores ankomst ved 17 tiden stod regnen ned i tykke torve. Vi var således heldige at vi havde holdt et godt tempo, selvom det mod slutningen af turen holdt hårdt, nu er det jo heller ikke hver dag man går over 30 kilometer med oppakning.
Helt skidt havde vejret nu ikke været, ved landsbyen Sieverstedt havde vi endda solskin, og da der i landsbyen var en smuk kirke var det jo et heldigt sammentræf. På kirkegården var der en gravsten for en soldag der var faldet i anden verdenskrigs første dage under felttoget i Polen (formoder Peter)
Da vi ankom til kroen i Oeversee fik vi hurtigt instaleret os på vores værelser. Hurtigt var vi klar i baren inden aftensmaden, og hurtigt fik vi bestilt en runde hvede øl. Dem havde vi talt om nogle gange de sidste kilometer ude på ruten. Aftensmaden var god, tjeneren, en aldrene herre, havde anbefalet en schnitzel, og det lyttede vi naturligvis til. Valget var især let idet tilbehøret var Bratkartoffeln. Efter maden snakkede vi kort med tjeneren, det viste sig at han var en herre på 83 år der havde arbejdet på kroen i 35 år. Ikke ringe. Efter maden ville vi afprøve spa afdelingen, men det var nu lidt en nitte, for grundet energikrisen var vandet i bassinerne noget for koldt til os, så det blev kun til en kort tur i den meget varme sauna inden vi helt færdige gik til roligt før kl. 20.30
Søndag vågnede vi efter en særdeles god nats søvn, og snart efter sad vi ved morgenmaden som nogle af de første. Alle havde sovet godt, og alle var klar til søndagens tur på godt 20 kilometer mod grænsen i Kruså. Ved 9 tiden var vi klar, og vejret var slået helt om i løbet qf natten, væk var de tunge skyer og det fugtige vejr, i stedet så vi solen fra en skyfri, men meget kold himmel. Vi måtte således gå os varme, hvilket var svært når første stop allerede var på Oeversee kirkegård. Her er der en sten fra en af de Sønderjyske piger, der i starten af 1880 èrne var vigtige for den nationale bevægelse i Danmark der forsøgte at vinde det tabte land tilbage. Oeversee kirke har et ret bastant kampestenstårn der formentlig har haft en forsvars funktion, og er alene af den grund et besøg værd.
Fra kirken går ruten til Sankelmark sø, hvor der under den satans corona pandemi var enrettet på vandreruten rundt om søen, det betød dengang en tur på 3,5 kilometer langs bredden, nu kan man nøjes med den kortere vej mod øst der vel er på lidt under en kilometer. På den videre vej kom vi forbi nogle af mindesmærkerne fra 1864 ved Sankelmark hvor den danske bagtrop i en heftig fægtning standsede de forfølgende Østrig ungarske ryttere. Arnkiel parken ligger også i området, her er der genetableret en langdysse fra den yngre stenalder.
Efter disse highlights fulgte et langt stykke mod Flensborg ad asfalterede biveje, lidt mindre spændende end lørdagens etape, men ikke til at undgå. Flensborg entrerede vi fra sydøst, og ruten førte os bl.a. forbi banegåden, hvor båd toilet og kiosk blev frekventeret. Vi halt en lille pause ude foran banegården, hvor foråret var ved at melde sin ankomst.
Fra banegården går ruten op på højdedraget øst for havnen, herfra har man en fantastisk udsigt, og selv for Solveig, der trods alt har boet i området i snart 23 år var det første gang hun betrådte mange af stederne.
Fra vi ankom til havnespidsen var vi atter på kendt grund, og efter en god frokost hos anatolien grillen i nørregade kunne vi gå det sidste stykke af turen langs fjorden og i skoven mod grænsen. Alt i alt blev etapen på 23 kilometer, og det er jo ikke så ringe at tilbagelægge 55 kilometer med oppakning på en weekend.
Kommentarer