Ø hop til Salt Spring Island
Denne weekend stod på en udflugt til Salt Spring Island sammen med min veninde Michaela. Hun havde fået arrangeret, at vi kunne overnatte hos hendes bedsteforældre, der bor på øen.
Lørdag morgen hentede Michaela mig ved Campus og så satte vi ellers kurs mod Swartz Bay Ferry Terminal. Efter en hurtig 30 min køretur ankom vi til færgen. Vi fik købt vores billet og kørte i position i køen. Hele ugen havde vi egentlig været heldige med vejret. Solen havde vist sig nærmest alle dage og temperaturerne havde været milde og forårsagtige. Lørdag var dog helt exceptionel god - der var ikke en eneste sky på himlen og vi var helt oppe på omkring de 15 grader. Med andre ord en helt perfekt dag vi havde udsøgt os at tage på udflugt. Færgeturen var smuk og vi gik op ad nogle trapper og fandt nogle bænke at sidde på, så vi kunne nyde udsigten og solen. Michaela havde taget to bananer med og lidt Peanut Butter, som vi sad og spiste på overfarten. Turen tager kun 30 minutter, så vi var hurtigt ovre på øen. Vi kørte af færgen og satte kurs mod Ganges, som er byen på øen. Her parkerede vi bilen og gik på opdagelse.
Michaela har tilbragt de fleste somre i hendes liv her på øen, så hun var den perfekte guide. Hun tog mig med rundt til en masse søde, små butikker der sælger alle mulige lokale godter og råvarer. Jeg fik købt mig et par øreringe og fandt da også nogle souvenirs jeg kan tage med hjem og glæde mine kære familiemedlemmer med. Vi gik rundt langs den lille lystbådhavn og nød solens varme stråler og foråret der så småt er på vej. Mens vi gik rundt fortalte Michaela mig om hendes forskellige minder hun har her fra byen. Hun viste mig bl.a. hendes yndlings kaffebar, hvor vi satte os udenfor med en kop kaffe og en bid frokost. Efter vi havde været på opdagelse i byen og de lokale butikker satte vi kurs mod Salt Spring Wild Cider House. Michaela havde smagt deres cider før, men sjovt nok aldrig formået at besøge selve bryggeriet, så det skulle vi selvfølgelig have ændret. Bryggeriet lå lidt udenfor byen omgivet af bjerge, skov og marker - meget idyllisk og uforstyrret. Bag disken stod en af Michaelas bekendte fra øen, som vi fik en lille snak med og en anbefaling om hvad vi burde bestille. Vi blev anbefalet at bestille en Full Flight, hvor vi kunne smage alle bryggeriet forskellige cidere i mini udgave. Vi satte os udenfor med vores lille bakke af forskellige cider og nød solen. Vi fik smagt os igennem udvalget og fandt frem til to favoritter - Semi-dry og Ginger Root. Vi hyggede og snakkede om alt og intet inden vi besluttede os for at sætte kurs mod Michaelas bedsteforældres hus. Bedsteforældrene, Bob og Louise, bor i Maracaibo, hvor kun beboere og tilhørende familie og venner har adgang. I Maracaibo er der tilknyttet et stort fællesområde, hvor der er et slags klubhus og nogle hytter man kan leje. Her stoppede vi inden vi tog ud til bedteforældrene, for Michaela ville vise mig området og fortælle om de mange minder hun har her fra stedet. Vi gik rundt blandt hytterne og hun viste mig klubhuset. Om sommeren i august måned er der en olympiade for alle beboere i Maracaibo og deres venner og familie, som hun fortalte begejstret om. Det lyder til at være et meget tæt knyttet lille samfund med mange traditioner. Ved klubhuset var der også en del kanoer, som vi kunne benytte os af. Da vejret var så godt benyttede vi os selvfølgelig af denne lejlighed og tog en kano og to årer. Vi sejlede ud langs Long Harbour og helt hen til hendes bedsteforældres hus. Bedstemor Louise stod ude på altanen og vinkede ned til os. Vi nød den lille kanotur i det utroligt stille og rolige vand på denne smukke forårsdag. Vi kom også forbi en sæl, der svømmede fredeligt i vandet. Vi var nærmest lidt fristede til at hoppe i, hvis vi havde haft vores badetøj på.
Vi roede tilbage til klubhuset og kørte det sidste stykke hen til Bob og Louise. Deres hus ligger på en skrænt helt ud til vandet med den smukkeste udsigt. Ud mod vandsiden er der en veranda langs hele huset og udelukkende vinduer, hvilket giver et skønt lys og selvfølgelig mulighed for at nyde den smukke udsigt. Louise er fra Quebec og er fransk-canadisk, så vi blev mødt af et "bonjour" da vi ankom. De taler dog begge både fransk og engelsk, så vi slog over på engelsk efterfølgende, men dog med et miks af fransk og engelsk, hvilket var meget charmerende da det minder mig om Flensborg og blandingen af dansk og tysk. Jeg havde købt en lille æske med påske chokolader til dem, som tak for at invitere mig. Vi fik serveret lidt prosecco og kiks med ost, til dem der kunne tåle det, og satte os ud på verandaen. Til aftensmad fik vi bagte grøntsager og en hel stegt kylling, samt et lille stykke brownie til dessert, som jeg også kunne spise. Vi hyggede os og de var begge meget interesserede i at høre om min opvækst og synes det var imponerende jeg kunne tale tre sprog flydende. De var meget imponerede over mit engelsk, hvilket gjorde mig en smule stolt. Efter maden gik Michaela og jeg en lille aftentur i skoven og nød den friske luft. Inden vi gik i seng sad vi alle sammen i sofaerne og så på gamle fotoalbum og lave kryds og tværs med Bob og Louise. Det var en skøn dag og jeg følte mig taget godt imod og yderst velkommen i deres hjem.
Søndag morgen sov vi alle til lidt over 09. Michaela og jeg hjalp med at lave morgenmaden som bestod af spejlæg, stegt spinat, ristet brød, bacon og appelsin. Da vi jo befinder os i Canada var der også stillet ahorn sirup på bordet som mange bruger til alt herovre. Tallerkenen fik derfor en omgang ahorn sirup dryppet ovenpå morgenmaden. Det smagte rigtig godt med det salte fra æg og bacon og det søde twist fra siruppen. Efter morgenmaden gjorde vi os klar til dagen. Michaela ville gerne gå en tur hen til Nose Point sammen med mig. Det er spidsen af Maracaibo halvøen, hvorfra der er en skøn udsigt ud over vandet og de mange små øer. Inden vi tog afsted ville Bob dog gerne have en selfie med os alle sammen og det ønske fik vi selvfølgelig opfyldt. Vi fik sagt farvel og jeg fik sagt mange tak for at de ville have mig. Det havde været en fornøjelse at møde dem og de håbede begge på at se mig igen og sagde at jeg altid var velkommen.
Henne ved Nose Point gik vi hen til det lille fyrtårn der var for enden af halvøen. Vi nød udsigten, selvom det var noget mere overskyet i dag en dagen før. Der kom to midaldrende par forbi med deres hunde. Michaela har selv en hund og faldt i snak med ejerne. En af kvinderne spurgte, hvor min accent er fra. Da jeg sagde at jeg er fra Danmark begyndte hun pludselig at tale dansk til mig. Jeg var noget overrasket og det tog lige min hjerne et øjeblik at bearbejde situationen. Vi snakkede sammen på dansk, mens de andre stod og så imponeret på. Det viste sig at Gitte var født i Silkeborg, men flyttede til Canada som barn. Hun havde dog altid talt dansk med hendes forældre og jævnligt besøgt familie i Danmark. Bl.a. havde hun selvfølgelig familie i Aarhus. Vi havde en hyggelig snak og vi synes begge det var et utrolig sjovt tilfælde at møde hinanden ved Nose Point.
Vi begav os så småt på vej tilbage ind mod Ganges. Her købte vi lidt frokost som vi spiste udenfor, eftersom solen var kommet lidt frem. Nede ved færgeterminalen købte vi os en kop kaffe og gik lidt rundt mellem de forskellige lokale butikker, mens vi ventede på afgang. Michaela fortalte mig også, at hun skulle til aftensmad hos hendes far på tirsdag, og at han havde inviteret mig eftersom hun havde fortalt så meget om mig. Det varmer at opleve al den gæstfrihed og jeg er glad for at have fundet en god veninde i Michaela og glæder mig til at vise hende rundt i Flensborg til sommer når hun kommer sammen med hendes kæreste.
Kommentarer