En Route to Tofino

 24/3

Kl. 09:30 var der afgang mod Tofino med hele banden. Vi var i alt 14 mennesker der skulle afsted så vi havde lejet to store biler til turen. Vi mødtes ved skolen, da en gruppe på 4 piger der ikke bor på campus også skulle med. Vi satte kurs mod Nanaimo, hvor vi ville stoppe for at købe ind til weekenden, da der kun er små og lidt dyrere supermarkeder i Tofino. Her fik vi også lidt frokost inden turen gik videre. Vi stoppede ved nogle små viewpoints på vejen mellem Nanaimo og Tofino. Køreturen på denne strækning var virkelig smuk, så der var mange steder man kunne stoppe ved og nyde udsigten. Omkring kl. 16:40 ankom vi i Tofino og vi fandt vores hostel. Da solen skinnede ville vi gerne bare så hurtigt som muligt ud og se lidt af området inden det blev mørkt. Vi fik vores værelser og satte vores ting af inden vi begav os ned mod Tonquin Beach. Det var en hurtig gåtur fra vores hostel og udsigten vi blev mødt af var helt fantastisk. Smuk sandstrand med nogle klipper i vandkanten og skoven lige bag os og den klare blå himmel over os. Her tilbragte vi lidt tid med at gå rundt og tage nogle billeder inden vi så småt gik tilbage. Nogle af os begyndte at lave aftensmad til hele flokken. Vi spiste i det flotte fællesrum med udsigt lige ud til vandet og bjergene i baggrunden - bedre bliver det jo ikke. Vi hyggede med lidt kortspil om aftenen inden vi fik i seng. 



Udsigt fra vores Hostel




25/3

I dag havde 8 af os besluttet at surfe, da Tofino er kendt for de mange surfstrande. 6 af os havde booket en instruktør, da vi ikke havde prøvet det før. Efter morgenmaden gik det derfor afsted til Swell Tofino, hvor vi gennem vores hostel kunne få 10% rabat. Vi fik våddragter på samt sko, handsker og en lille hætte. Herefter begav vi os hen til North Chesterman Beach hvor vi mødtes med vores surf instruktør. Vi fik vores boards og bar dem to og to ned på stranden. Vi startede vores undervisning på land hvor vi fik lidt generel viden om strømningerne og hvad vi skulle holde øje med mens vi var i vandet. Bagefter øvede vi at padle og hvordan man står op på surfboards vi havde tegnet i vandet. Derfra gik det så endelig ud i vandet. Vi frygtede alle det ville være koldt, men våddragterne holdt os godt varme i kombination med at vi bevægede os konstant. Der var utrolig sjovt at surfe og jeg var så glad for vi fik mulighed for at prøve det. Det var meget udfordrende og det er en sport der kræver meget øvelse, men jeg fik formået at stå op på boardet to gange, hvilket var en succes. Efter 1,5 time i vandet var det tid til at komme op på land igen. Vi snakkede lidt med vores instruktører efter timen og takkede dem for en super god oplevelse! Vi fik skiftet til varmt og tørt tøj og kørte tilbage til vores hostel for at få et varmt bad og noget frokost. Det var i den grad tiltrængt! 



Om eftermiddagen havde vi bestemt at tage til Cox Beach for at se lidt mere af området og nyde det gode vejr. Det var en stor bred sandstrand med massere af bølger og surfere. Vi gik langs stranden og nød omgivelserne og vejret. Nogle af os tog videre op til Cox Bay Lookout mens resten af os tog tilbage ind til Tofino for at se lidt på byen og nogle af de lokale butikker. Efter det mødtes vi tilbage i vores hostel for at lave aftensmad. Menuen stod på Chili Sin Carne, hvilket blev meget vellykket. Herefter skyndte vi os ned til MacKenzie Beach hvor vi ville se solnedgangen, lave bål og spise S’Mores. Vi nåede lige præcis solnedgangen som var utrolig smuk. Rémi og Mathilde havde været spejdere, så de stod for at få gang i bålet. Det lykkedes dem vældig godt så vi fandt alle ingredienser frem til S’Mores. Vi havde et par hyggelige timer på stranden med bål og snacks - super afslutning på en helt fantastisk dag. 


Cox Beach
    

MacKenzie Beach




26/3

Til morgen fik vi lavet en god morgenmad med bagels og røræg hvorefter vi fik tjekket ud. Vi kørte til et Viewpoint på Radar Hill hvor vi nød den smukkeste udsigt ud over halvøen, al skoven og havet der omgiver det hele. Her fik vi taget nogle skønne gruppebilleder og nød solen lidt, alt imens Anna spottede en bald eagle flyve hen over os. Den blev iagttaget lidt og fotograferet i stor stil inden vi kørte ned ad bakken igen for at parkere ved national parkens indgang. Det viste sig nemlig at området vi så ud over er en national park. Vi havde planlagt at vandre hen til Canso Plane Crash Site, som befandt sig inde i parken. Vi måtte derfor betale for en permit til begge biler, hvilket vi først synes var dyrt, men delt på 14 mennesker var prisen lige pludselig meget overkommelig. Vi fik vores permits og begav os ellers afsted hen til flyvraget med Johannes i front som guide. 






Vi startede med at gå langs en asfalteret sti, hvor vi fik snakket på kryds og tværs af gruppen. Vi kom dog hurtigt til en blanding mellem skov og sump, som i særdeleshed var ret mudret, som vi også havde læst på nettet at stien ville være. Vi hoppede fra rod til rod for at træde mindst muligt i al mudderet med vores sko og bilen i bagtankerne. Det var noget af en parkour vi var kommet ud på, men efter et stykke kom vi til en del af stien hvor der var lagt nogle planker ud vi kunne gå på. Det betød at vi også havde mere overskud til rent faktisk at kigge op og nyde udsigten om omgivelserne i stedet for at holde øje med hvert et skridt. Skoven var meget anderledes end hvad vi ellers havde set. Det mindede mere om et slags sumpområde en den tætte, grønne skov vi har været vandt til. Vi ankom til flyvraget, hvilket mildest talt var ret imponerende. Selma havde læst lidt op på historien omkring flyet. Det viser sig at flyet stammer fra 2. verdenskrig, hvor der blev etableret en base i området af frygt for japanske angreb. Flyet styrtede ned som følge af en fejlmelding, men overraskende nok overlevede alle 12 besætningsmedlemmer, selvom flyet gik i flammer. Vraget var stadig ret intakt og det var vildt at se de mange vragdele der var spredt ud rundt omkring. Det var tilladt at gå ind i og kravle rundt oppe på vraget, så det gjorde vi selvfølgelig. Oppe fra vingerne havde vi en skøn udsigt ud over området og solskin med blå himmel gjorde det ikke værre - tværtimod. 





På vejen tilbage spottede Anna, den tredje danske pige i flokken, en smuk fugl tæt på os. Vi blev stående lidt for at tage nogle billeder af den blå og sorte fugl med en sjov hanekam inden vi gik videre. Dermed dannede vi bagtrop, da resten allerede var gået. Siden vi gik sammen to danskere, en svensker og en nordmand snakkede vi en god blanding af alle tre sprog, hvilket vi blev enige om at navngive skandinavisk. Det var sjovt og ret imponerende at vi kunne føre en samtale på tre forskellige sprog. 



Vi nåede frem til de andre som ventede på os ved den asfalterede sti. Herefter satte vi kurs mod Tacofino, som er en taco restaurant der også har lokaler i Victoria og Vancouver. Oprindeligt stammer restauranten dog her fra Tofino, så selvfølgelig skulle den oprindelige restaurant afprøves. Vi nød henholdsvis vores Tacos og Burritos i solen og sluttede af med lækker is hos Chocolate Tofino, som lå på samme plads. Herefter satte vi kurs mod Victoria, da vi trods alt havde en fire timers køretur foran os. Vi ramte Victoria 20:15, fik afleveret bilerne og sagde farvel til dem der bor udenfor campus. 

Vi har haft den skønneste weekend i Tofino og vi har været så utrolig heldige med vejret. Da dette nok var den sidste store weekendtur vi alle kunne være med på var det en kanon afslutning. Vi var alle enige om at dette nok var den bedste weekendtur vi har haft indtil videre. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Ankommet til paradis

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!