Kattegat krydsning

marts 30, 2026

Da vækkeuret ringede kom vi hurtigt i tøjet. Vi skulle hente krabbe, hvis rigtige navn viste sig at være Andreas, kl.5.00 på en stille villavej i Risskov. Med besætningen samlet satte Solveig kursen mod Egå marina, hvor vi hurtigt fik pakket lille Nessie så vi kunne komme afsted så snart det lysnede. Vi havde lidt problemer med motoren, dels med at få den startet, dels med at få den ned hvor den gjorde gavn, nemlig i vandet. Med hjælp fra Ingeborgs YouTube klarede vi første problem, og Lauritz fik løst det andet problem med en grundig analyse af ophænget. Således klarede vi vores target op at stå ud af marinaen kl. 06.00.

Et sejlskib er som navnet antyder bedst for sejl, men for at sejlene kan fungere kræver det vind af en vis styrke. Det var vi ikke så heldige med, så vi valgte at benytte motoren til at komme frem. Med en distance på 60 sømil til Hundested, og en teoretisk topfart på 6,1 knob ville det med ideelle forhold tage 10 timer at nå frem. Med en mere realistisk fart på 4,5 knob stod vi overfor en sejltid på 13 timer og 20 minutter, hvilket ca. er den tid man kan sige der er lyst her i slutningen af marts måned. Vi satte krusen mod først Skødshoved, siden Sletterhage fyr. For os der ikke har været vant til at sejle var det sjovt at se de kendte landmærker fra søsiden.

Ingeborg med rorpindsforlængeren i magsvejr syd for Skødshoved.

Peter med sikker hånd på roret

Sletterhage fyr fra øst. Fyret var sidste sikre landpejlepunkt i noget tid. vi brugte dog også den lille ø Hjelm, men det var lidt sværere da vi ikke sejlede direkte mod øen

Efter vi havde passeret Hjelm måtte vi en stund sejle efter en kompas kurs, det var for os novicer lidt sværere en at sejle efter et fast fikspunkt. Vi blev derfor gode da spidsen af Sjællands Odde dukkede op i horisonten. Sjællands Odde er lang, det vidste vi godt, men vi var alligevel overraskede over hvor lang. Det føltes som om vi sneglede os afsted mod Hundested. Motoren leverede fremdriften, og vi havde heldigvis på dette tidspunkt fundet ud af at hvis den gik for halv kraft larme den meget mindre, og tabet af fart i båden var minimalt. Vi skruede altså ned for motoren, og fik dermed en mere behagelig lydstyrke i cockpittet. Solnedgangen var fantastisk, og det var endnu ikke blevet helt mørkt da vi stævnede ind i Hundested hyggelige havn lidt over kl. 19.30. Vi fik fortøjet Nessie, og fik spist vores medbragte aftensmad i båden. En lang dag på havet var dermed slut.

Molslinjen foran den lille, nu ubeboede ø Hjelm.