Påskeferie
Så kom endelig dagen hvor skoleklokken lød for sidste gang i den del af skoleåret der ligger før påske. I år ligger påskeferien lidt tidligere, og det har betydet at vi ikke har været helt så ferietrængende som sidste år. En anden teori er at solen vi havde i løbet af vinteren har givet den ekstra energi der har gjort at vi har kunnet holde hele vejen til fredag d. 27/3 uden de helt store problemer. Vi tog fra skolen da vi fik fri, og kørte direkte til Egå marina, hvor vi fik lidt instruktioner i bådens funktioner af de tidligere ejere der var ved at montere sejlene. Vi fik også pakket lidt fornødenheder i båden, bl.a. noget benzin til motoren, inden vi tog til Byløkken 57 hvor Eva ventede med en af de helt store lasagner. Christian og Kayla havde hjulpet lidt med at lave den, men den bar tydelige tegn på at Eva havde haft kommandoen, rigeligt med kød, minimalt med lasagne plader.
Efter maden fik vi hentet Ingeborg og Lauritz ved kombado ekspressen, kørt Kayla og Christian hjem til nørreport kollegiet, inden vi gik i seng med viden om at vækkeuret ville ringe kl. 4.30 næste morgen.
Nessie vej kaj i Egå marina. Utroligt hvad man kan få for 16.000 kr.
Kommentarer