Aggerholms blog

I anledning af Michaels fødselsdag, tog vi i morges ud og spise brunch ved en lokal café i Oudtshoorn. Vores oprindelige plan for i dag var egentlig at tage til Swartberg Pass, hvilket Michael gerne ville, men lige præcis i dag var der overskyet og skyerne hang så lavt, at man ikke ville kunne se noget. Vi gik derfor lidt rundt i Oudtshoorn og kiggede, som er en by med omkring de 80.000 indbyggere, hvilket ikke er så stort i Sydafrika, så der var ikke helt så mange butikker. Herefter googlede vi os til forskellige ting man kunne lave i Oudtshoorn, og da det jo er en gammel strudseby, som har haft en stor produktion og stort salg af strudsefjer, valgte vi at besøge en strudsefarm i området. Cango Ostrich Farm, var den vi besluttede os for. Her fik vi en guidet rundvisning af gården med en masse informationer om, hvordan æggene bliver ruget. Når strudsene har lagt deres æg, bliver de samlet ind af medarbejderne og lagt i en inkubator. Efter 14 dage bliver de scannet (lagt over en lampe)...

Vores tur fra Jerusalem til Arad førte os forbi det døde hav. Vi kørte på en fremragende vej, hvor palestinenserne ikke har adgang på trods af at den ligger på vestbredden, Israel har veje på kryds og tværs i området der kun kan benyttes af deres befolkning, noget underligt for os der er født og opvokset i fredeligere områder. Øst for Jerusalem begyndte det at blive tørt i landskabet, og jo nærmere vi kom på det døde hav jo mere ørkenagtigt blev det. Vi kørte nedad i noget tid, Jerusalem ligger højt, og da det døende døde havs overflade nu er i -431 meter højde skal der trykkes noget på bremsen før man er ved vandet.  Det viste sig at være svært at komme ned til vandet, på grund af det synkende vandspejl er der opstået sinkholes nær bredden.  De er dybe, og dermed livsfarlige, der er af samme grund kun en strand tilbage i den nordlige del, og her kostede det den nette sum af 180 danske kroner at dyppe tæerne i vandet. Siden resortet ved Ein Gedi blev bygget i 1984 er der bl...

Vi har nu forladt den hellige by. Alle med et dybfølt håb om at komme tilbage til de utrolige seværdigheder byen er så rig på. Vi havde planlagt at få maksimalt udbytte af vores sidste formiddag, så vækkeuret ringede kl. 6.00 for at vi kunne forlade lejligheden med kurs mod Tempelbjerget inden kl.7 Det lykkedes til fulde, 6.45 forlod vi vores bolig i hastigt trav med kurs mod den gamle bydel. Vi kom hurtigt frem i de nærmest mennesketomme gader, en stor kontrast til vores første tur ind til Jerusalem 2 dage forinden. Vi ankom til checkpointet til Tempelbjerget lidt over kl.7, og heldigvis var vi de eneste, der ville have adgang til stedet så tidligt om morgenen. Foran klippemoskeen var der stort set tomt for mennesker, og i morgenlyset var skønheden enorm, det var en kæmpe oplevelse at se denne næsten 1300 år gamle bygning stråle i al sin glans. Efter klippemoskeen så vi os lidt omkring oppe på tempelbjerget, den ældgamle Al-Aksa moske ligger tæt på, ligesom der oppe fra bjerget ...

2019 startede med store indtryk, der har sat sat sig spor i vores bevidsthed og gjort os eftertænksomme samt endnu engang har fået os til at se, hvor godt vi selv har det. Det må være nytårsfortsættet at bære det med sig i det nye år... Anledningen var en dagstur til Betlehem med Green Olive Tours, som vi havde fået kendskab til gennem en af Peters kolleger. Vi startede med at køre i minibus til Vestbredden, hvor vi på den palæstinensiske side blev mødt af vores to guider. Igennem de næste 8 timer førte de os gennem en lang rejse, hvor vi fik utrolig mange oplysninger om den ydmygende og fastlåste konflikt mellem Israel og Palæstina. Vi mødte en fantastisk gæstfrihed, blev budt velkommen med varm kaffe tilsat kardamomme og fik at vide, at vi måtte spørge om alt. Amro, vores guide, var født og opvokset i Betlehem og han gav os sin fortælling og syn på konflikten og skildrede hverdagslivet på Vestbredden som den ser ud i dag. Vi startede med at se et gammelt kloster, som lå afsondre...