Det døende døde hav

Vores tur fra Jerusalem til Arad førte os forbi det døde hav. Vi kørte på en fremragende vej, hvor palestinenserne ikke har adgang på trods af at den ligger på vestbredden, Israel har veje på kryds og tværs i området der kun kan benyttes af deres befolkning, noget underligt for os der er født og opvokset i fredeligere områder. Øst for Jerusalem begyndte det at blive tørt i landskabet, og jo nærmere vi kom på det døde hav jo mere ørkenagtigt blev det. Vi kørte nedad i noget tid, Jerusalem ligger højt, og da det døende døde havs overflade nu er i -431 meter højde skal der trykkes noget på bremsen før man er ved vandet. 

Det viste sig at være svært at komme ned til vandet, på grund af det synkende vandspejl er der opstået sinkholes nær bredden.  De er dybe, og dermed livsfarlige, der er af samme grund kun en strand tilbage i den nordlige del, og her kostede det den nette sum af 180 danske kroner at dyppe tæerne i vandet. Siden resortet ved Ein Gedi blev bygget i 1984 er der blevet en afstand på 1,3 kilometer til vandet, folk bliver derfor transporteret med motorkraft ned til vandet.

Efter at have valgt Ein Gedi fra kørte vi længere mod syd mod Ein Bokek, i den sydlige deraf det nu todelte døde hav hvor de store hoteller og de bedste bade strande skulle befinde sig. Vi fik spist på Mc Donald,ikke fordi vi ønskede det, men vi måtte bare se om det var rigtigt at cheeseburger er no go i Israel. Det var de ganske rigtigt på grund af Kosher reglerne, der ikke tillader mælkeprodukter og kød i samme måltid.

Efteret par kedelige hamburgere for skribentens vedkommende blev det tid til badningen.Vi fandt en strand, klædte om og begav os mod det ventende hav. Vandet var ganske varmt, men alligevel havde vi problemer med at komme under. Da vi endelig fandt modet morede vi os gevaldigt, det var som forventet svært at svømme, og man lå meget højt i vandet på grund af vandets høje massefylde.

Efter badeturen gik vi en tur ud på en af "armene" der adskiller de forskellige bassiner i den sydlige del af det døde hav. Godt nokstod der at de var forbudt, men det var nu lidt svært at tage alvorligt når vi kunne se adskillige andre der vandrede rundt derude. Turen var flot, lyset var helt specielt selvom det blev noget sparsomt med solstrålerne.