Aggerholms blog

 Denne oktober går over i historien som en meget travl rejsemåned. Vi havde ikke en eneste hel weekend hjemme hvor batterierne kunne blive ladet op. Det var sjovt at gå all in på rejseriet, men vi er også glade for at hverdagen nu har indfundet sig igen. Sidste weekend havde vi besøg fra DBK, vores 2 gange udskudte Georgiske supre blev endelig til noget. Dagen forløb som man kunne have håbet, med hygge, god snak og udveksling af erfaringer fra alverdens lande. Denne weekend har derimod haft afslapning og hjemmesysler som tema. Solveig har godt nok været i Skive hos Grete, mens Peter bortset fra en gåtur ikke har forladt matriklen. Dt har været dejligt at få gjort nogle ting herhjemme der ligesom burde have været gjort for længst, eksempelvis er det først nu lagnerne der har hængt i garagen siden Christian blev student er blevet taget ned.  Ellers har ugen der nu rinder ud budtpå besøg fra Afrika. Efter coronaen selv i Tyskland har sluppet sit tag kunne vest kenyas venner såled...

Paris - jeg var der for 12 år siden sammen med Ingeborg, Christian, Maja og hendes to børn - hovedformålet med turen dengang var at opleve Disneyland og nu var det så altså tid til et gensyn, for den tur har altid stået i hukommelsen for os som en meget stor oplevelse. Denne gang var det Kayla, Christian, Ingeborg og jeg (Solveig) som dannede rejsegruppe, og vi lettede planmæssigt fra Københavns Lufthavn fredag aften - Ingeborg var kommet fra Århus og havde mødt os i Fredericia; meget praktisk... Vi ankom sent til Paris, omkring midnat, men hvor er det bare skønt at have store børn, som har taget ved lære af de efterhånden mange ture, vi har været på sammen. De navigerer problemløst rundt i offentlig trafik og ved hjælp af telefon og apps er det super let at finde de hurtigste og bedste afgange, og således stod vi 40 minutter senere af bussen uden for operaen og kunne gå de sidste få 100 meter hen til vores lille lejlighed. Den var i sandhed lille, men der var plads til os alle fire, o...

Peter har været i Bukarest med gode kollegaer fra Gustav Johannsensskolen. Oprindelig havde destinationen været Serbiens hovedstad Beograd, men desværre nedlagde Wizzair ruten fra Billund. I stedet bookede vi så billetter til Bukarest med samme flyselskab. Wizzair er ikke kendt for det helt store punktlighed, atter engang var der forsinkelse. Vi kom således afsted fra Billund små 2 timer senere end først lovet. Det betød jo så også at vi ankom senere til Bukarest.  Normalt ikke det store problem, men da vi forsinket ankom til vores hotel måtte vi konstatere at det alligevel havde haft en konsekvens. Vi havde booket 2-tremands værelser, og et dobbelt værelse, men så vi kom senere end adviseret havde de lejet et af vores værelser ud. I stedet kunne vi få 1 single og 3 dobbelt værelser. Som den opmærksomme læser ser, så havde vi booket til 8 men kunne kun få plads til 7. I denne sammenhæng må det siges at være heldigt at en deltager havde syge børn og var derfor blevet hjemme. Værelse...

  oprindeligt, altså helt tilbage i 2020 var det planen at turen til Jordan skulle indeholde en tur til det døde hav. Dengang var vores flyafgange sådan at vi havde en dag ekstra. Når der for forsvinder en dag må programmet jo i sagens natur ændres, og det betød at vi droppede at køre tilset døde hav, og i stedet satsede på en korsridderborg langs Kings highway. I løbet af turen ændrede vi imidlertid planerne, så vi i stedet for korsridderborgen ved Karak kørte fra Kings highway mod vest, og dermed mod det døde hav.  Dagen var startet med regnvejr, og vi måtte således skynde os ud for at pakke bilen. Normalt ser Petra området en dag med regn i oktober, så det er ret usædvanligt det vi har været udsat for. Regnvejret fortsatte da vi kørte mod nord, en overgang måtte vi endda have vinduesviskerne i højeste alarmberedskab så meget vand kom der ned fra oven.  Nedkørslen fra Kings highway, der trods det prangende navn egentlig bare en en lettere misligeholdt landevej var barsk...

  Vi startede dagen tidligt, det var således absolut mørkt da vækkeuret ringede kvart over kl. 5. Grunden til det ukristelige tidspunkt var at dørene til Petra åbnede kl. 6. Vi kom afsted så det passede med lidt indkøb kl. 6 og vores entre kort efter. Selvom der trods alt ikke var mange på færde fra morgenstunden var vi på ingen måde de eneste der havde fået ideen med at starte tidligt. Vi var dog nogen af de hurtige vandrere ned mod den smalle åbning der går under navnet siqen. Også igennem denne overhalede vi flere, så da vi ankom til det imponerende Treasury var det muligt at få billeder af bygningen uden et eneste menneske på. Vi stod i en del tid og fulgte at bygningen blev lysere og lysere i takt med at solen kom højere op på himlen. Mens vi ventede måtte vi afslå flere "tilbud" om at se bygningen lidt fra oven. En klan af skumle beduiner mener at have eneret på at føre folk op til et lille udsigtspunkt, men 5 dinarer for 300 meters vandring er ikke hvad vi kalder et go...