Det døde hav

 

oprindeligt, altså helt tilbage i 2020 var det planen at turen til Jordan skulle indeholde en tur til det døde hav. Dengang var vores flyafgange sådan at vi havde en dag ekstra. Når der for forsvinder en dag må programmet jo i sagens natur ændres, og det betød at vi droppede at køre tilset døde hav, og i stedet satsede på en korsridderborg langs Kings highway. I løbet af turen ændrede vi imidlertid planerne, så vi i stedet for korsridderborgen ved Karak kørte fra Kings highway mod vest, og dermed mod det døde hav. 

Dagen var startet med regnvejr, og vi måtte således skynde os ud for at pakke bilen. Normalt ser Petra området en dag med regn i oktober, så det er ret usædvanligt det vi har været udsat for. Regnvejret fortsatte da vi kørte mod nord, en overgang måtte vi endda have vinduesviskerne i højeste alarmberedskab så meget vand kom der ned fra oven. 

Nedkørslen fra Kings highway, der trods det prangende navn egentlig bare en en lettere misligeholdt landevej var barsk. Utallige skarpe sving, og steder med heftig hældning fik vores bus til at klage sig. At køre en automatgearet bil nedad i bjerge er aldrig let, men her var motorbremsen kort og godt for svag til at holde monstret, så på trods af det anbefalede low gear måtte bremsen bruges ofte. Ned kom vi jo heldigvis, og vel ankommet til dalen så vi et af stederne hvor der faktisk produceres fødevarer i Jordan. Store områder var udlagt til frugt og grønt, givetvis med kunstvanding, men der blev i hvert fald produceret gode lokale produkter.

Vi havde valgt at booke os ind på en dags billet ved Dead sea spa resort, her kostede en lunch buffet 15 dinarer, og adgang til stranden, og deres pool område 20 dinarer. ganske ok priser, selvom det smerter en dansker at skulle betale penge for at gå til stranden. Her er det dog ok, for der skal kort og godt være mulighed for at få et bad efterfølgende på grund af det ekstreme saltindhold. For Ingeborg og Mikkel var det første gang de oplevede at bade et sted med så højt et saltindhold, og både de og vi andre nød den særprægede badeoplevelse i fulde drag. Modsat vores tidligere tur til Israel foregik denne svømmetur i den nordlige del af det døde hav, noget der på grund af den vigende vandstand er meget svært at opleve på den israelske side.

Vores aftensmad blev en oplevelse af de helt store, efter vi havde indlogeret os på Al-qatal kørte vi mod syd hvor Mikkel havde udpeget en tyrkisk restaurant. Vi lod chefen himself vælge hvad der var bedst for os, og på kort tid var der blevet båret bjerge af god, velsmagende mad ind. Vivar de eneste vesterlændinge på stedet, og det antydede at regningen ville være i den lave ende. Alt i alt kom vi således af med 40 dinarer, eller ca. 430 kroner for mad der overbeviste både kvalitivt og kvantitivt.