Palm Springs & Joshua Tree
20/5 I morges var det blevet tid til at sige farvel til Lucas og Remi. De skulle med er fly tilbage til Victoria for at gå Westcoast Trail med to andre. Selma og jeg skulle samtidig til Palm springs og Joshua Tree med en af mine venner fra Aarhus, der er her på udveksling. Han havde også to venner med, så i alt er vi fem afsted. Efter vi havde sagt farvel blev vi hentet af Gustav og Oliver i en Dodge Charger som de havde lejet til turen. På vejen hentede vi Michelle, og satte derefter kurs mod Palm Springs. Oliver er også dansk og Michelle er svensk som Selma, så denne tur er ægte skandinavisk. Efter ca to timers kørsel ankom vi til Palm Springs. Byen ligger utrolig flot omgivet af en masse bjerge, nogle endda med sne på toppen selvom vi befinder os midt i en ørken. Oveni var der, som navnet indikerer, en masse høje Palmer rundt om i hele byen. Her var også godt varmt, omkring de 33 grader da vi ankom og ingen vind. Vi startede med at gå lidt rundt i downtown for at se hv...