Palm Springs & Joshua Tree
20/5
I morges var det blevet tid til at sige farvel til Lucas og Remi. De skulle med er fly tilbage til Victoria for at gå Westcoast Trail med to andre. Selma og jeg skulle samtidig til Palm springs og Joshua Tree med en af mine venner fra Aarhus, der er her på udveksling. Han havde også to venner med, så i alt er vi fem afsted. Efter vi havde sagt farvel blev vi hentet af Gustav og Oliver i en Dodge Charger som de havde lejet til turen. På vejen hentede vi Michelle, og satte derefter kurs mod Palm Springs. Oliver er også dansk og Michelle er svensk som Selma, så denne tur er ægte skandinavisk.
Efter ca to timers kørsel ankom vi til Palm Springs. Byen ligger utrolig flot omgivet af en masse bjerge, nogle endda med sne på toppen selvom vi befinder os midt i en ørken. Oveni var der, som navnet indikerer, en masse høje Palmer rundt om i hele byen. Her var også godt varmt, omkring de 33 grader da vi ankom og ingen vind. Vi startede med at gå lidt rundt i downtown for at se hvad den havde at byde på. Da vi ikke rigtig havde fået morgenmad og klokken nærmede sig frokosttid, fandt vi hver især noget mad. Vi mødtes igen for at tage hen til et hotel, hvor Oliver mente at vi kunne komme ind og bruge poolen. Det havde han heldigvis ret i. Egentlig skulle man betale 50$ Per person, men en låge ind til pool området var åben, så man bare kunne gå ind. Man havde heller ikke brug for et armbånd eller boget. Vi fandt et sted at ligge og fik hurtigt klædt om så vi kunne få en kølig dukkert i varmen. Det var sjovt at se de rige, amerikanske turister der tager hertil for at slappe af og undslippe storbyen. Det er en helt anden verden og Selma og jeg var glade for kun at være her en dag. Senere på eftermiddagen, efter vi havde fået nok sol, besluttede vi at det var tid til at tage videre. Vi kørte hen til det nærmeste supermarked for at købe ind til at grille i vores airBnb. Herefter kørte vi til Morongo Valley, hvor vores bolig ligger. Efter at have kørt på en lang grusvej ankom vi til stedet. Vi var alle vildt imponerede. Udsigten var utrolig smuk ud over ørkenen og vi ankom lige i tide til solnedgangen. Der er en lille sti op på en høj ved siden af vores hostel, som vi hurtigt gik op på. Selma fandt en guitar i huset og sad udenfor og spillede og sang, mens vi andre nød omgivelserne. Helt perfekt stemning.
Vores grillmad blev også rigtig god og vi tilbragte en hyggelig aften i huset.
Efter en rolig morgen i ørken huset fik vi pakket sammen og gjort klar til at forlade stedet. Vi kunne alle sammen godt have tænkt os mere tid i huset faktisk.
Vi satte kurs mod Joshua Tree National Park, som jeg længe gerne har villet besøge. Ved Visitor center købte vi en entre billet og fik nogle gode tips til hvad vi kunne lave på de par timer vi havde. Vi kørte ind i parken og fulgte hovedvejen rundt derinde. Vi så hurtigt de mange karakteristiske Joshua Tree’s overalt i området blandt de mange stenformationer. Det er især disse træer jeg af en eller anden grund har været fascineret af, så det var sjovt at se dem i virkeligheden. Vi stoppede ved Hidden Valley for at gå lidt rundt blandt træerne og stenformationerne. Naturligvis blev der også taget en masse billeder.
Herefter kørte vi videre til Keys View, som er et udsigtspunkt beliggende i 1500 meter højde. Herfra havde vi en smuk udsigt ud over ørkenen og de golde bjerge. Her mindede ørkenen mere om det landskab vi også så i Death Valley, hvorimod området med de mange træer er meget forskelligt fra Death Valley. Det var sjovt at kunne sammenligne de forskellige ørkener efter at have besøgt dem begge. Næste stop var Skull Rock, som er en samling stenformationer, hvoraf en ligner et kranie. Vi fik taget nogle gode billeder og hoppede lidt rundt på de forskellige sten. Gutterne spottede på et tidspunkt et stort firben, der solede sig på en klippe. Vi var efterhånden ved at blive sultne, så vi satte kurs mod sidste stop, som var Oasis Mara. Denne oase lå lidt uden for parken. Vi forventede en del af denne oase, da rangeren i Visitor center snakkede meget begejstret om oasen. Det vidste sig ikke helt at holde stik i vores øjne. Oasen var ikke længere naturlig og menneskelige evner måtte til for at vedligeholde den så den ikke tørrer ud. Vi gik langs den asfalterede sti rundt om oasen og læste en masse om de indfødtes brug af stedet i sin tid. Det var spændende at se og læse, men det var ikke helt en oase som vi havde forestillet os den.
Kommentarer