Aggerholms blog

Glædelig jul og godt nytår til jer læsere!  Vi er ankommet godt til Sydafrika. Fra den 12.12 til den 17.12, har vi boet hos Bertie og Sissy i Pretoria. Bertie er en af Annés brødre, som var meget gæstfri og åbnede hans hjem til os og hans kone ligeledes, der lavede lækre sydafrikanske retter til os. I løbet af dagene hos Bertie, var hovedprogrammet at møde Kaylas famile, som bestod af jeg ved ikke hvor mange. Dem jeg kan huske bedst er Annés søskende: Tina, Nico, Willem, Lynnete og selvfølgelig Bertie. Udover det var vi også på besøg hos Dupie, som var noget længere ude i familen, men som de stadig havde et godt forhold til. Dupie, havde en stor gård lidt udenfor Pretoria, hvor der var fri bar, fritløbende antiloper og en lækker pool. Selve Pretoia fik vi ikke set meget af, da der især i denne provins er meget vold og kriminalitet mod de hvide, så man kan faktisk ikke rigtig bevæge sig frit på gaderne, man skal køre til alt. Den 17.12 var der stor fest for hele familien, alle der b...

 Vi stod lørdag morgen op til nyheden om at der for første gang nogenside var målet under -30 grader ved en officiel vejrstation i Oslo. Det efterlod jo igen tvivl om at vi havde en kold hjemtur i vente, idet ruten til færgen i Göteborg gik igennem netop den Norske hovedstad. Ved hytten var der ret rimelige -12 grader, men da vi kom ned i bunden af dalen blev der langt koldere. Normalt er tommelfingerreglen ellers at temperaturen falder jo længere man kommer op i højden, men ved vindstille vejr er det ikke usædvanligt med såkaldt iversionsvejr, hvor der i dalstrøg kan være markant koldere end højere oppe i terrænet. Vi fik sat Lone og Eskild af i Lillehammer, hvorfra de skulle tage toget til lufthavnen ved Oslo, og kørte så efter Arilds råd af ved Gjøvik, for på den måde at spare et par hundrede kroner pr.  bil i vejafgift. Undervejs så vi 3 elge lidt før Gjøvik, desværre har vi ikke nogen billeder til at bevise vores møde med de imponerende store dyr. Vi noterede undervejs me...

Der var varslet lave temperaturer på vores sidste skidag. Helt ned til et par og 20 graders frost. På den baggrund var det varslet at flere af de gode stolelifte ville være lukkede på grund af kulden. Vi kunne dog glæde os over at solen, endelig, skinnede fra en skyfri himmel. Heroppe er solopgangen lang, vi kunne følge farven på himlen ændre sig. Vi kom ud på ski lidt efter kl. 9, og det tegnede på trods af kulden til at blive en god skidaug indtil vi mødte en mand der kunne bekendtgøre at kørte vi ned i dalen ville vi ikke kunne komme derfra igen. Gondolen kørte mod de tilgængelige informationer ikke, og faktisk vill der kun være 2 t-lifte i aktion. Ikke just en opløftende besked at starte skiløbet på. Vi sundede os lidt ovenpå beskeden, og valgte så at søge mod den ene af de 2 t-lifte. Da vi havde taget den til ende så vi til vores forbløffelse at 360 Expressen gik helt til toppen. Ikke uvæsenligt for os, for det er en af de lifte der kan benyttes til at komme hjem til hytten. Vi to...

 Torsdag d. 4 januar fyldte Solveig år. Vejrudsigten for dagen tegnede godt, sol og næsten ingen vind, kun de meldte ret lave temperaturer kunne give en bange anelser. Nu er et jo en vejrudsigt, noget andet er hvordan selve vejret så rent faktisk bliver, og vi kunne fra morgenmadsbordet konstatere at de med solen i hvert fald lod vente lidt på sig. Solveig fik gode gaver, og efter den sidste var pakket op begav vi os ud forat stå på ski. Solven kom desværre ikke igennem, vind var er ikke meget af, og det var heldigt, for kulden gjorde sin entre for alvor. -20 grader nåede vi ned på, hvilket betød at det var lidt af en kamp at køre til kl. 11 hvor Solveig bød på kakao i Vidsynsrestauranten. Her var det nogle forfrosne skiløbere der samlede sig i varmen. Alle var heldigvis ved godt humør, for i det mindste var skiføret godt, og det var modsat de første dage noget nær umuligt at opdrive en lift kø. Efter kakaoen kørte vi lidt videre på ski, inden vi tog hjem i hytten for at spise frok...

  Da Malte heldigvis tager sit studie seriøst måtte han forlade hytten d. 3. For at komme med flyet fra Oslo mod Billund skulle han med toget fra Lillehammer kl. 6.15 Vi måtte derfor op ved 5 tiden, usikkerheden om hvorvidt bilen kunne komme op ad bakken fra huset, men det viste sig nu heldigvis at der ikke var nogen grund til at havde betænkeligheder. Bilen nærmest fløj op af bakken, og vi kunne derefter koncentrere os om hvorvidt vi havde diesel nok på til at komme ned til lillehammer uden at tanke først. Heldigvis bruger biler ikke meget brændstof når de kører ned af bakke, så da vejen delte sig mellem Øyer til højre og Lillehammer til venstre valgte vi at køre den direkte vej mod stedet hvor Malte skulle med toget. Vi havde diesel til 45 kilometer da vi startede, og det havde vi heldigvis stadig da vi ankom til bunden af skråningen. Terrænet mod Lillehammer er svagt ned af bakke, så vi havde atter engang gjort os unødvendige bekymringer. Vi fik Malte sat på toget, og det skulle...