Pretoria, familie og safari

Glædelig jul og godt nytår til jer læsere!


 Vi er ankommet godt til Sydafrika. Fra den 12.12 til den 17.12, har vi boet hos Bertie og Sissy i Pretoria. Bertie er en af Annés brødre, som var meget gæstfri og åbnede hans hjem til os og hans kone ligeledes, der lavede lækre sydafrikanske retter til os. I løbet af dagene hos Bertie, var hovedprogrammet at møde Kaylas famile, som bestod af jeg ved ikke hvor mange. Dem jeg kan huske bedst er Annés søskende: Tina, Nico, Willem, Lynnete og selvfølgelig Bertie. Udover det var vi også på besøg hos Dupie, som var noget længere ude i familen, men som de stadig havde et godt forhold til. Dupie, havde en stor gård lidt udenfor Pretoria, hvor der var fri bar, fritløbende antiloper og en lækker pool. Selve Pretoia fik vi ikke set meget af, da der især i denne provins er meget vold og kriminalitet mod de hvide, så man kan faktisk ikke rigtig bevæge sig frit på gaderne, man skal køre til alt.












Den 17.12 var der stor fest for hele familien, alle der bare var i nærheden af at være en Fourie, (Annés førægteskabelige efternavn). Her lærte vi endnu mere familie at kende fra nær og fjern, hvilket var super hyggeligt. Samme dag endte vi med at køre med Kaylas kusine, Simoné til Mabalingwe Nature Reserve, hvor hun kendte en der boede, som havde inviteret os til en lille hyggelig sammenkomst inde i parken. Her fik vi bl.a. prøvet Brandy, som den yngre generation i Sydafrika er helt vilde med. I løbet af aftenen var vi også på en lille safaritur op til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se solnedgangen over det flotte savanne landskab. Dyr blev det ikke til mange af den aften henholdsvis næste morgen, da dem vi kørte med var ret så støjende, hvilket ikke ligefrem tiltrækker dyrene. Men sjovt var det alligevel!

































Næste dag, mødtes vi med resten af familien hos en Lodge i samme park, som vi skulle bo på de næste par dage, for at se en masse dyr. Vi var en masse på safari. Den ene dag lejede vi en rigtig safaribil, som vi selv kørte rundt med inde parken, den anden dag brugte vi Berties buggy som vi havde lånt og så besøgte vi også deres Predator Park, hvor de holdte alle rovdyrende inde. En meget speciel oplevelse, da vi så de store dyr blive fodret. Her lærte vi også at den illegale dyrehandel er et problem i Afrika og at bl.a. mange tigere og løver bliver solgt på platforme som facebook, som husdyr eller til medicinske grunde.

Efter at have nydt fire overnatninger i Tholo Lodge, i Mabalingwe, tog vi en sidste gang tilbage til Bertie inden det næste morgen gik tidligt med fly mod Cape Town, den 22.12.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag