Solveigs fødselsdag



 Torsdag d. 4 januar fyldte Solveig år. Vejrudsigten for dagen tegnede godt, sol og næsten ingen vind, kun de meldte ret lave temperaturer kunne give en bange anelser. Nu er et jo en vejrudsigt, noget andet er hvordan selve vejret så rent faktisk bliver, og vi kunne fra morgenmadsbordet konstatere at de med solen i hvert fald lod vente lidt på sig. Solveig fik gode gaver, og efter den sidste var pakket op begav vi os ud forat stå på ski. Solven kom desværre ikke igennem, vind var er ikke meget af, og det var heldigt, for kulden gjorde sin entre for alvor. -20 grader nåede vi ned på, hvilket betød at det var lidt af en kamp at køre til kl. 11 hvor Solveig bød på kakao i Vidsynsrestauranten. Her var det nogle forfrosne skiløbere der samlede sig i varmen. Alle var heldigvis ved godt humør, for i det mindste var skiføret godt, og det var modsat de første dage noget nær umuligt at opdrive en lift kø. Efter kakaoen kørte vi lidt videre på ski, inden vi tog hjem i hytten for at spise frokost. Som så ofte før på turen var der en hyggelig stemning ved maden, og snakken gik lystigt. Efter frokosten tog en del afsted på ski igen, men vi (Peter & Solveig) valgte at tage en tur på snesko. Målet for turen var Nevelfjället med den lille hytte på toppen. Vi havde dog ikke bevæget os langt væk fra parkeringspladsen ved Ilsætra førend vi opdagede det håbløse i denne plan. Der lå et så stort lag puddersne at det var os aldeles umuligt at gå ud i det snedækkede landskab. I stedet gik viden super smuk ca. 5 kilometers tur langs langrendsløjperne mellem Ilsætra og Pelestova, et hotel der nok primært benyttes af langrendsløbere grundet beliggenheden. Det var en meget smuk tur at gå, og det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi har sneskoene med på en skitur.

Efter aftensmaden blev der spillet unicorn spillet i hytten,der blev kæmpet hårdt om sejren, og vi nåede hele 2 spil.




Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere