Solveigs fødselsdag
Torsdag d. 4 januar fyldte Solveig år. Vejrudsigten for dagen tegnede godt, sol og næsten ingen vind, kun de meldte ret lave temperaturer kunne give en bange anelser. Nu er et jo en vejrudsigt, noget andet er hvordan selve vejret så rent faktisk bliver, og vi kunne fra morgenmadsbordet konstatere at de med solen i hvert fald lod vente lidt på sig. Solveig fik gode gaver, og efter den sidste var pakket op begav vi os ud forat stå på ski. Solven kom desværre ikke igennem, vind var er ikke meget af, og det var heldigt, for kulden gjorde sin entre for alvor. -20 grader nåede vi ned på, hvilket betød at det var lidt af en kamp at køre til kl. 11 hvor Solveig bød på kakao i Vidsynsrestauranten. Her var det nogle forfrosne skiløbere der samlede sig i varmen. Alle var heldigvis ved godt humør, for i det mindste var skiføret godt, og det var modsat de første dage noget nær umuligt at opdrive en lift kø. Efter kakaoen kørte vi lidt videre på ski, inden vi tog hjem i hytten for at spise frokost. Som så ofte før på turen var der en hyggelig stemning ved maden, og snakken gik lystigt. Efter frokosten tog en del afsted på ski igen, men vi (Peter & Solveig) valgte at tage en tur på snesko. Målet for turen var Nevelfjället med den lille hytte på toppen. Vi havde dog ikke bevæget os langt væk fra parkeringspladsen ved Ilsætra førend vi opdagede det håbløse i denne plan. Der lå et så stort lag puddersne at det var os aldeles umuligt at gå ud i det snedækkede landskab. I stedet gik viden super smuk ca. 5 kilometers tur langs langrendsløjperne mellem Ilsætra og Pelestova, et hotel der nok primært benyttes af langrendsløbere grundet beliggenheden. Det var en meget smuk tur at gå, og det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi har sneskoene med på en skitur.
Efter aftensmaden blev der spillet unicorn spillet i hytten,der blev kæmpet hårdt om sejren, og vi nåede hele 2 spil.
Kommentarer