Sprengkulde

Der var varslet lave temperaturer på vores sidste skidag. Helt ned til et par og 20 graders frost. På den baggrund var det varslet at flere af de gode stolelifte ville være lukkede på grund af kulden. Vi kunne dog glæde os over at solen, endelig, skinnede fra en skyfri himmel. Heroppe er solopgangen lang, vi kunne følge farven på himlen ændre sig. Vi kom ud på ski lidt efter kl. 9, og det tegnede på trods af kulden til at blive en god skidaug indtil vi mødte en mand der kunne bekendtgøre at kørte vi ned i dalen ville vi ikke kunne komme derfra igen. Gondolen kørte mod de tilgængelige informationer ikke, og faktisk vill der kun være 2 t-lifte i aktion. Ikke just en opløftende besked at starte skiløbet på. Vi sundede os lidt ovenpå beskeden, og valgte så at søge mod den ene af de 2 t-lifte. Da vi havde taget den til ende så vi til vores forbløffelse at 360 Expressen gik helt til toppen. Ikke uvæsenligt for os, for det er en af de lifte der kan benyttes til at komme hjem til hytten. Vi tog straks 360 liften til toppen, og valgte derefter at køre nogle ture på de ret lette bakker øverst i området. Kulden var dog en faktor der ikke kunne lades ude af ligningen, og vi tog derfor ret tidligt hjem i den varme hytte. Her blev det til en hurtig gang frokost, inden vores veje deltes, nogle gik på snesko oppe på plateauet, mens andre kørte til Ringebu stavkirke, der ligger ca. 45 kilometer nord for Hafjell. Kirken er bygget omkring 1220, og er således omkring 800 år gammel. Det er en af færre end 30 stavkirker der stadig findes bevaret i landet, og vi har besøgt den om sommeren. Dengang var der mange mennesker, men sådan var det ikke i dag. Vi ankom samtidig med en anden bil, og dermed var der 2 biler på parkeringspladsen. Det var måske de -27 grader der holdt folk væk, i hvert fald fortrød vi ikke besøget, selvom det var vildt koldt at gå rundt om den imponerende kirke.

På vej tilbage fik vi afleveret Eskilds skistøvler, og siden pakket bilerne. Nu sidder vi og venter på at komme i seng så vi kan komme afsted mod færgen i morgen eftermiddag.



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere