Aggerholms blog

12/8   Køreturen til Lago Maggiore var en af de længere på omkring 6 timer, så stod nogenlunde tidligt op og kom hurtigt ud af døren. Efter 1,5 times tid stoppede vi ved en endnu en Decathlon butik, da Lauritz birkenstock havde givet op på livet dagen forinden og han skulle have nogle flip flops som erstatning. Missionen blev fuldført og vi nappede da også lige en kop kaffe med på vejen. Vi kørte videre til byen Vicenza, hvor vi havde planlagt at få frokost. Her fik vi begge en fænomenal pizza og følte os ægte ankommet til Italien. Vi fortsatte nu de sidste 2,5 timer til Arona ved Lago Maggiore. På turen gik det op for os, hvor dejligt det faktisk er med de lande der bruger vignetter. De forskellige betalingszoner på både den italienske og kroatiske motorvej gør det både langt dyrere end at købe en vignette, samt skaber kø.   Vi ankom til Arona omkring 16-tiden og vores vært stod klar og ventede på os. Efter vi havde tjekket ind, skiftede vi til løbetøjet og løb en tur gennem ...

  10/8   I dag var der intet andet på programmet end at finde et hotel med nogle liggestole og noget at drikke, så vi kunne bade og bare slappe af. Det har været nogle dage fyldt med mange dejlige oplevelser, så vi trængte bare til en dag, hvor vi kunne lade lidt op mentalt så vi er klar til sidste del af turen. Hjemmefra havde vi fundet et hotel hvor vi billiget kunne leje liggestole og en parasol. Her gik vi de 3km hen fra vores eget hotel og lagde os godt tilrette. Vi nød dagen her, fik badet en masse, drukket kold kroatisk hvidvin, læst og taget en lur. Helt fantastisk og lige hvad vi trængte til. Vi gik de 3km tilbage langs en sti ved vandet inden vi begyndte opstigning til vores hotel. Her hoppede vi lige en tur i poolen for at køle ned efter den varme gåtur. Om aftenen gik vi ned til byen igen hvor vi havde fundet en meget lokal restaurant i en baggård, som var drevet af to søstre. Her fik vi blæksprutte og forskelligt kød til aften, som smagte super godt og oveni en me...

Vi startede dagen med morgenmad på Writers’ House i Sevan – et sted med historie i væggene. Writers’ House blev i sovjettiden bygget som et tilflugtssted for forfattere, poeter og kunstnere, der her kunne finde ro til at skrive. I dag fungerer huset både som gæstehus og restaurant og stemningen emmer stadig af fortidens historier. Med kaffe og brød i maven kørte vi ud til trailheadet ved kirkegården i Sevan, hvor dagens vandreeventyr ventede. Turen gik mod to bjergtoppe, og selvom ruten “kun” bød på 8 km, blev det en udfordring med i alt 500 højdemeter. Sveden drev, men belønningen var det hele værd. På den anden top satte vi os med udsigt til Kaukasusbjergene, en flaske vand og et stykke brød. Lige dér føltes det som himmerige. Lykken viser sig ofte for os i naturen, men i dag var den særligt intens – måske fordi udsigten var så overvældende smuk. Efter nedstigningen satte vi kurs mod Tsaghkadzor, Armeniens mest kendte skisportssted. Byen, hvis navn betyder “kløften med blomster”, lig...

 Efter en god morgenmad på hotellet gik vi afsted for at finde IBIS hotellet hvor vi skulle hente vores lejebil. Det blev til en kort gåtur gennem de gader vi havde set dagen før inden vi stod foran hotellet. Her viste det sig at søndag kun er med aftale at kontoret er bemandet. Lidt af et chok, men heldigvis ikke noget der betød noget, en hurtig opringning, så var den ansatte på kontoret og processen med bilen kunne påbegyndes. Efter et kvarters tid var vi med Solveig som chauffør på vej gennem den hektiske hovedsstadstrafik. Heldig aftog den gradvist jo længere vi kom fra centrum. Vejen til Sevan er kun på små 80 kilometer, så vi valgte en noget længere rute der ville føre os op langs Kasakh slugten, hvor der skulle ligge nogle smukke klosterkirker. Den første Hovhanavank lå spektakulært på randen af den dybe kløft, og da det var søndag var der folk overalt. Vi fik taget billeder, samt gået rundt om kirken. Egentlig var det planen at gå en vandretur ned i slugten, men vi havde ik...

 Vi landede i Yerevan omkring 02.30 lokal tid, og blev i flyet vidne til de lokales mangel på disciplin. Da flyet ramte jorden fløj den første op for at få sin bagage. Det var samme person der ikke ville respektere at man ikke bare kan indstille sit sæde efter for godt befindende ved start og landing. Da Armenien jo ikke er Schengen medlem tog det tid i paskontrollen, men efter en indledende skepsis var vi alligevel imponerede over systemet. et par kompetente betjente sørgede hele tiden for at der var 2 "kunder" hved hver pas tjekker. På den måde holdt de ventetiden nede. Transporten til hotellet i Yerevans centrum foregik med taxa, vi valgte efter et svinsk tilbud på 10.000 dram lufthavnen officielle taxa, der gjorde turen for 5.500 dram. Godt at Solveig havde tjekket at hotellet ville sende en bil for 8.000. Ankommet til hotellet fandt vi ud af at der var morgenmad mellem kl.8 og kl. 11. Da klokken nu var lidt over 4 vurderede vi at det var best at spise morgenmad i den sen...

En dag i Piraeus – Athens havneby Efter en lang dag  i Athen med masser af spændende indtryk fra oldtiden, havde vi besluttet os for at tage sydpå, inden vi skulle videre med et natfly mod Yerevan. Så i stedet for bare at tulle rundt i byen, besluttede vi os for at tage en lille udflugt til Piraeus – Athens berømte havneby, som i dag er vokset fuldstændig sammen med storbyen. Metroen førte os direkte derud, og på bare en halv time stod vi midt i en helt anden stemning: her var duften af hav, lyden af skibe og et mylder af mennesker, der skulle til og fra de græske øer. Historisk har Piraeus spillet en enorm rolle for Athen. Allerede i antikken var det byens vigtigste havn, og under Perikles’ tid blev den forbundet med Athen via de såkaldte “Lange Mure”, så byen altid kunne få forsyninger ad søvejen. I dag er havnen stadig en af de travleste i hele Middelhavet – både færger, fragtskibe og krydstogter lægger til og fra i døgndrift. Vi afleverede vores rygsække i et bagagedepot o...

 På vej tilbage fra Skotland i oktober 2006 købte Peter en bog med titlen "1001 historic places you should see before you die"  Igennem mange år har den tjent som inspiration, og således også her i Athen, hvor der er hele 7 steder der er fundet værdige til at komme med. Af og til kan man undre sig over hvad der er med, og hvad der er valgt fra, men sådan er det jo altid med lister, noget er indiskutabelt, mens andet kan virke overraskende. Vi startede med den sikre vinder, nemlig Partenon templet på Akropolis. For at komme op til templket skal man forbi en meget imponerende indgang, probylæerne, der søreme også er i boget. Vores besøg på Akropolis bjerget gav således 2 krydser i bogen. Vi havde smart nok valgt at få billet til kl. 8, hvor varmen ikke var så slem, og hvor abntallet af mennesket i det mindste var relativt lavt i sammenligning med senere på dagen. Templet er snart 2500 år gammelt, og er bygget på toppen af Athens magt, efter den Persiske invasion i 480 for, og f...

 med et vækkeur der ringede kl. 03.30 var det på forhånd klart at vores tur til Athen ikke v ille blive af den afslappede slags. Vi havde bestilt en taxa til at komme kl. 4.30 for at kunne nå dagens første sydgående tog fra Flensborg banegård. Målet var lufthavnen i Hamborg, og vi havde frygtet for forsinkelser, men denne onsdag morgen gik alt som det skulle, Taxaen kom før tid, og vi havde derfor mere end rigeligt med tid på banegården. Toget kom også til Hamborg hovedbanegård med kun 10 minutters forsinkelse, og s-toget til lufthavnen havde heller ingen problemer. På den måde fik vi 3 timer i lufthavnen inden flyet mod Athen med Aegean airlines afgik. Dem havde vi aldrig fløjet med før, og forventningerne var ikke store, men vi kunne glæde os over at være afsted med et selskab der 14 ud af de sidste 15 år er blevet kåret som det bedste regionale flyselskab i Europa. Det viste sig bl.a. ved at vi meget overraksende fik serveret lidt mad ombord. Vi ankom også til tiden, og efter li...

7/8 Efter morgenmaden gjorde vi klar til at forlade Serbien og køre til Mostar. Vi var kommet godt afsted og var glade for at se, at der ingen kø var ved grænsekontrollen, så vi kunne komme hurtigt igennem. Det skulle vi dog ikke glæde os for længe over, for da vi viste pas, spurgte grænsebetjenten flere gange om vi havde stoffer på os. Vi sagde gentagne gange nej. Han bad om at se papirerne på bilen og dem gav vi til ham. Han bad os så om at køre over til siden. Vi gjorde hvad der blev sagt. Her bad han os om at åbne bagagerummet. Han så vores bagage og besluttede sig for gerne at ville undersøge Lauritz kuffert. Jeg blev således stående ved bilen og vores sager med en betjent, mens Lauritz blev ledt ind i et lille lokale. Her stod jeg og ventede i godt 10 minutter og forsøgte at snakke med betjenten, som dog ikke kunne engelsk, så det blev en kort samtale. Lauritz kom ud igen og så kom der en kvindelig betjent med, som gik hen til mig og spurgte om min bagage. Hun hentydede til at je...