Første dag i Yerevan

 Vi landede i Yerevan omkring 02.30 lokal tid, og blev i flyet vidne til de lokales mangel på disciplin. Da flyet ramte jorden fløj den første op for at få sin bagage. Det var samme person der ikke ville respektere at man ikke bare kan indstille sit sæde efter for godt befindende ved start og landing. Da Armenien jo ikke er Schengen medlem tog det tid i paskontrollen, men efter en indledende skepsis var vi alligevel imponerede over systemet. et par kompetente betjente sørgede hele tiden for at der var 2 "kunder" hved hver pas tjekker. På den måde holdt de ventetiden nede. Transporten til hotellet i Yerevans centrum foregik med taxa, vi valgte efter et svinsk tilbud på 10.000 dram lufthavnen officielle taxa, der gjorde turen for 5.500 dram. Godt at Solveig havde tjekket at hotellet ville sende en bil for 8.000.

Ankommet til hotellet fandt vi ud af at der var morgenmad mellem kl.8 og kl. 11. Da klokken nu var lidt over 4 vurderede vi at det var best at spise morgenmad i den senere ende af tidsrummet. Hurtigt fik vi sat vækkeuret, og så var det ellers godnat.

Kl. 10.20 satte vi os til bordet, Morgenmaden var ganske god, og efter at have spist modstod vi fristelsen til at fortsætte søvnen på værelset gik vi i stedet ud for at opleve den Armenske hovedstad. Vores mål var Mother Armenia, en kæmpe statue fra sovjettiden der troner højt over byen. På vej derop kom vi forbi operaen, samt kaskaden. et smukt monument hvor der dels var kunstværker, dels som navnet antyder vand involveret. Mother Armenia ligger ved en lille forlystelsespark, efter vi havde set statuen, samt det dertil hørende museum om den armenske involvering i 2. verdenskrig samt striden med Azerbadjan om Nagorno karacach. (sidstnævne var næsten udelukkende på armensk, den første desværre lukket) gik vi igennem parken. Her var der forskellige forlystelser, nogle ret moderne, andre af en mere moden alder. Dog var det tydeligt at de fremmødte familier hyggede sig, og det er jo det det kommer anb på. Vejeret var ret diset, så vi kunne kun ane mægtige Ararat på den tyrkiske side af grænsen. Vi håber at det bliver bedre de kommende dage.

Vi har både fået sen frokost samt aftensmad her i byen, og begge måltider har været ud over det sædvanlige. Frokost indtog vi ved kaskaden, på en restaurant ved navn foodindustri, og vores mixed bruchettas var små kunstværker. Aftensmaden hos Nor Aleppo var fantastisk. Aubergineruller mm. til forret, samt et par fremragende hovedretter skyllet ned med Armensk vin, hvad kan man ønske mere.