Mange nye krydser i Peters bog
På vej tilbage fra Skotland i oktober 2006 købte Peter en bog med titlen "1001 historic places you should see before you die"
Igennem mange år har den tjent som inspiration, og således også her i Athen, hvor der er hele 7 steder der er fundet værdige til at komme med. Af og til kan man undre sig over hvad der er med, og hvad der er valgt fra, men sådan er det jo altid med lister, noget er indiskutabelt, mens andet kan virke overraskende. Vi startede med den sikre vinder, nemlig Partenon templet på Akropolis. For at komme op til templket skal man forbi en meget imponerende indgang, probylæerne, der søreme også er i boget. Vores besøg på Akropolis bjerget gav således 2 krydser i bogen. Vi havde smart nok valgt at få billet til kl. 8, hvor varmen ikke var så slem, og hvor abntallet af mennesket i det mindste var relativt lavt i sammenligning med senere på dagen. Templet er snart 2500 år gammelt, og er bygget på toppen af Athens magt, efter den Persiske invasion i 480 for, og før udbruddet af den Peleponesiske krig i 431 fkr. Lderen taget i betragtning er det utroligt hvad der er bevaret, og naturligvis er det et besøg værd. - de bedste billeder får man dog ganske gratis fra højen mod vest om aftenen, og fra højen mod øst om morgenen.
Efter Akropolis besøget gik vi mod det tidligere olympiske stadion fra den første moderne olympiade tilbage i 1896, det var bygget ovenpå et meget ældre stadion der i antikken var blevet anvendt til panathenske leje, en lidt mindre prestigefyldt pendant til den antikke olympiade. Undervejs kom vi forbi først Dionysos teatret på sydsiden af Akropolis, og siden Hadrians bue fra romertiden, og på den måde kom kryds nr. 3 og 4 i hus allerede inden besøget på det gamle smukke stadion. Entreen på 10€ viste sig at være det hele værd, dels var stadionet smukt i sin enkelthed, dels var der et flot lille museum om de forskellige olmpiader, og til slut var der en fantastisk udsigt mod Akropolis klippen.
Fra stadionet gik vi tilbage mod byen gennem den botaniske have. Vi kom til pladsen foran metroen hvor vi ankom dagen før, og her satte vi os for at finde på resten af dagens program. Da vi var tæt på parlamentet, og klokken nørkede sig 12 besluttede vi os for at se vagtskiftet. Det kom vi ikke til at fortryde, aldrig har vi set en mere bizar gangart end den vagterne opviste med da de blev afløst. det vagts minder om monty pythons gakkede gangarter til live, og fik os også til at mindes en vis sang med the Eagles.Kommer man på disse kanter kan det klart anbefales at bruge de ca. 10 minutter det tager, og som parentes, Parlamentet, der er bygget som kongelig residens, er i øvrigt også i 1001 bogen.
efter at have siddet og sundet os ovenpå det bizzare optrin gik vi til en restaurant tæt på Akropolis hvor vi ville mødes med et par fra Sydslesvig der også var i byen, men ak, det var ikke helt så ligetil, hvad den ene part tænkte var et mødested tænkte den anden en øjeblikkelig lokation, det lykkedes os dog at få fundet hinanden, og vi tilbragte nogle sjove timer med Allan og Anna-Katrine. Vi sluttede aftenen af med at gå op på Pnyx klippen og tage endnu bedre solnedgangsbilleder af Akropolis.
Kommentarer