Badning supreme
Dagen stod i badningens tegn, vi ville afpøve en anden strand end den campingpladsen kunne tilbyde. Vi kørte derfor mod syd ned mod en by ved navn Omis, og fandt en strand med privat parkering, hvilket burde borge for en vis kvalitet. Det gjorde det også, vandet var klart, og de nyindkøbte snorkler kunne benyttes til at spejde efter søpindsvin og farvestrålende fisk. En sand fornøjelse. På vej hjem kørte vi ind gennem Cetina slugten, imponerende hvordan en flod kan skære sig ned igennem en hård klippe!
Kommentarer