Europas yngste land
Efter nogle afslappende dage i Split var det nu tid til at komme videre på nye eventyr. Vi kørte længere mod syd, og fandt hen på eftermiddagen Budva, en badeby langs den meget smukke adriaterhavskyst i landet Montenegro. Undervejs dertil havde vi kørt langs kysten i Kroatien og også den lille kyst Bosnien Herzegovina har på små 9 km. Vi kom forbi Dubrovnik, men varmen var ulidelig med mindre du sad i bilens kølige omgivelser (endnu engang var vi lykkelige for at have ofret et service af klimaanlægget inden afgang!, så Dubrovnik blev kun beundret fra oven, hvilket dog gav et meget godt indtryk af, hvordan fæstningen fundt om byen så ud. Den by ligger uffatteligt smukt, og det forståes, at der hver time ligger et krydstogtsskib til ved dens havn! Det betyder desværre også, at prisniveauet bliver hævet betragteligt, så derfor var det også i orden, at køre til Montenegre, hvor vi fandt en campingplads med Ja - ingen stjerner tror jeg, det skulle da kun lige være for den korte afstand til stranden, en helt igennem super strand, med sand og meget smukke sten. Campingpladsen bar præg af at være en oase for montenegrinerne, som stort set ikke kan nogle fremmedsprog :-( Toiletforholdene var miserable, men du kunne dog både blive vasket og komme på toilet (2 pedaler og et hul i jorden). Ingeborg syttes det var klamt, vi andre syntes, de havde godt af at se, hvordan andre mennesker lever...
Kommentarer