Hvad påsken ellers bragte.

Denne påskeferie har været meget anderledes end forventet. I stedet for trekking i Vietnam er der blevet gået ture i lokal området.  I stedet for de spektakulære karstformationer i Halong bay har vi i stedet set på skrænter af plastisk ler ved Trelde næs lidt nord for Fredericia. Vi mødte ej heller Ingeborg og Malte til god mad i Hanoi, stedet blev derimod Hamborg hovedbanegård, hvor stort set alle restauranter var lukkede. Heldigvis havde Solveig medbragt både Piroger og frugt samt noget at drikke, så vi kom kunne få de rejsende det sidste stykke hjem.

Turen til Trælde næs var hyggelig, vi mødtes med Peters forældre samt med Lone & Eskild. En kort gåtur rundt langs den smukke kyst blev det til inden vi satte os for at spise vores medbragte mad. Trangiaerne blev brugt, så lækre brunchpølser var på menuen. Vejret slog desværre om mens vi gik. I starten var der solskin, og noget varme, men da vi spiste trak skyer op og temperaturen lå omkring 7 grader, lige lovlig frisk for selskabets deltagere, der hurtigt begyndte at fryse. Efter det hyggelige måltid sagde vi farvel på Corona maner, ingen håndtryk, og slet ingen kram, og kørte hver til sit.

Senere skulle der arbejdes. Solveig havde hurtigt fået lavet lidt at en to-do liste. I løbet af ugerne med fjernundervisning var Peter blevet færdig med enkelte punkter, såsom hækklipning, men den stygge opgave med at male huset ventede stadig. Vi startede ind, hvor først stuen, og siden Ingeborgs værelse fik en ordentlig omgang. I stuen blevdels væggene malet, dels de store træstolper. Efter det var klaret blev det tid til den sydvendte del af huset. Her havde vi en rest maling tilbage, det viste sig at være en kilde til ulykke for Peter, for den gamle og den nye farve var ikke ens. Hvilket betød at huset i et par dage fremstod som pippi langstrømpes villa kunterbunt. Enden blev at Peter måtte på den igen, og male facaden for 2. gang.

Gå ture i området fik vi også klaret. Det blev både til den sædvanlige runde, samt ture til Ostseebad og til de små grænseovergange mod Danmark. Verden er blevet lille, og faktisk føler vi os lidt lukket inde hernede. Vejret var igennem hele påsken godt, med sol og ret høje temperaturer, årstiden taget i betragtning.

Torsdag d. 9 var endelig dagen hvor Ingeborg og Malte atter satte fødderne på tysk jord efter deres lange rejse. Vi havde fået den dejlige opgave at hente dem i Hamborg, og for at lave en udflugt ud af det stod vi så tidligt op at det var udelukket for Christian at deltage i planerne. Allerede ved 10 tiden kørte vi således fra Himmernmoos med kurs mod syd. Vores program bestod af en vandretur lidt nord for Hamborg, hvor en Moor ventede på os.Her viste det sig at der havde ligget en af de allerførste KZ-lejre allerede i 1933. Turen var flot, og vi nød at være afsted.

Efter turen ved Wittmoor tog vi ind til Hamborg hovedbanegård. Vi fandt på grund af Corona krisen uden problemer en parkeringsplads, og kunne i det gode vejr lige nå en runde rundt om binnealster, den store sø midt i Hamborg. Vi noterede os at naturen lige var et tik længere fremme end oppe ved os. Således var der spæde grønne nuancer overalt.

kl 16.25 var ventetiden så endelig forbi, og Ingeborg & Malte steg ud på perronen, klædt i tidens nyeste mode.