Regnvejrsdage og fijianske landsbyer

30/3:

I dag skulle vejret ikke være helt så godt desværre... Da vi stod op, var der relativt overskyet, men dog ingen regn. Vi fik vores morgenmad og så gik vi ellers i poolen ret kort tid efter. Her fik vi øvet os i vores badminton sæt og vi bliver efterhånden ret så gode til det. Formiddagen træk sig lidt i længden, da det begyndte at blæse lidt op og blive ret overskyet. Dog kunne vi stadig gå ned til vores frokoststed i tørvejr, hvilket var rart. De blev glade for at se os, og spurgte som sædvanligt ind til, om der var nyt med vores fly.

Vi fik en lækker frokost og købte derefter lidt vand og vindruer i supermarkedet.

Tilbage på hotellet fik vi forlænget vores ophold til på onsdag og så må vi se videre derfra. I eftermiddags fik vi læst en del og spillet kort. Desuden fik vi snakket lidt med det australske par, som er så heldige at komme hjem i morgen. Vi hoppede en hurtigt tur i poolen i eftermiddags, da det var begyndt at klare lidt op og blive ret varmt. Herefter snakkede jeg med mor og far derhjemme. Det var rart og giver mig altid en følelse af tryghed og sikkerhed. 

Ved aftensmaden sad vi ved siden af det australske par og snakkede lidt mere med dem. De kom oprindeligt herhen fordi Tim, som er ‘banker’, skulle arbejde og hjælpe en bank i Suva. Der havde de et lille hus, men grundet virussen fik han aldrig rigtig lavet det arbejde, han egentlig kom for... 

Vi fik sagt farvel til dem og ønskede dem en god og sikker hjemrejse. Jeg blev ven med Diane på Facebook, så vi kan holde hinanden opdateret. 

Her til aften lå vi bare og så lidt serier og håber på dejligt vejr i morgen. 

31/3:

I morges stod vi desværre igen op til en ret overskyet himmel. Det regnede op ad formiddagen, så der fik vi ikke lavet så meget. Bare spillet lidt kort, mens vores værelse blev rengjort og vi fik læst en del. Heldigvis stoppede det med at regne omkring frokosttid, så vi kunne heldigvis gå vores sædvanlige tur ned og få frokost. Det holdt tørt og vi gik lidt rundt omkring vores frokost sted og gik så derefter tilbage til hotellet. Herefter satte vi os bare til at læse lidt mere, inden det blev tid til at tage en runde i fitness. Vi fik forlænget vores værelse yderligere tre nætter. 

Efter aftensmaden, begyndte vi på en film, som vi havde downloadet på Netflix og så var den dag også omme. 

01/04:

I dag stod vi atter op til grå himmel og regnvejr og desværre stod det på sådan det meste af dagen. Formiddagen var derfor ret stille og rolig. Vi fik læst, set lidt serier og hygget lidt. Til frokost var det begyndt at regne en smule mindre, så vi lånte en paraply i receptionen og gik ned til vores foretrukne frokostrestaurant. Vi skulle have købt lidt ind, så vi tog en taxa tilbage. Det regnede desværre stadig en del op af eftermiddagen, så heller ikke der fik vi lavet så meget. Vi fik dog spillet en del kort, hvilket var rart. Jeg besluttede at tage en tur i fitness, inden jeg ville snakke med mor og far, som jeg havde glædet mig til. Vi fik en hyggelig, lang snak og så var det også allerede tid til aftensmad. 

Efter aftensmaden skrev vi til hotellets chauffør, om det evt var muligt at komme ud at se og opleve en lokal landsby og evt. se en skole. Vi aftalte at mødes med ham i lobbyen næste morgen kl. 10.

02/04:

Efter morgenmaden tog vi hen i lobbyen, hvor vi mødtes med vores chauffør. Han havde ringer lidt rundt og landsbyerne er i disse coronatider ikke så villige til at velkomme turister, men vi kunne stadig komme ud og køre en tur rundt i landsbyerne. Det synes vi var bedre end bare at blive på værelset, så det sagde vi ja til. Vi kørte rundt til forskellige landsbyer omkring Nadi. Den første landsby vi kom til var Saunaka Village. Denne landsby ejer en hel masse land omkring Nadi. De ejer bl.a. den jord, som vores hotel er bygget på og jorden, hvor lufthavnen ligger. Landsbyen har altså forhandlet med regeringen om en god pris for jorden, som de udlejer og landsbyens høvding havde da også noget af et stort hus.

Desuden har hver landsby mindst en kirke. Vi blev også kørt forbi landsbyens primary School og børnehaven, hvor Michael (chauffør) selv havde gået. 

Vi kørte forbi en masse, farverige huse, hvor der hang en masse vasketøj. Michael fortalte, at i denne landsby er det ikke tilladt for kvinder at være klædt i bukser eller shorts. De skal have nederdele eller kjoler på og man må ikke have noget på hovedet. 

Vi kørte forbi en af Michaels venner, som vi kort snakkede med. Han havde et par grise, i nogle meget små bure, som vi kørte forbi. Dyrevelfærd betyder ikke helt så meget her. 

Vi fik at vide, at de fleste landsbyer ligger enten i bjergene, ved havet eller langs en flod. Saunaka Village ligger langs Nadi River. 

På vej videre til den næste landsby, kørte vi forbi et sted, hvor Michael plejer at drikke kava om aftenen. Kava er en meget populær drik her i Stillehavet. Det laves af kavarødder, som renses og tørres i solen eller under en varmelampe og derefter blandes pulveret med vand. Kava gør en meget træt og døsig og siges også at være smertestillende. Vi havde læst lidt om drikkens effekter og det var ikke just noget vi havde lyst til at prøve. Desuden skulle det heller ikke smage særlig godt. Michael fortalte, at de plejer at have en slikkepind eller en juice ved hånden, så de kan overdøve smagen af kava. Man drikker den meget til højtider eller ceremonier. Når man kommer på besøg i en landsby er det også tradition at gæsterne tager kava med. 

Kavarødder der tørres
Grisestalde
Mere kava

Vi kørte videre gennem en lang stribe af små landsbyer, bl.a. Nadi Village, som ejer en hel del af jorden, som Nadi Town er bygget på. Vi kom også forbi en landsby, som ejer Denarau Island, hvor store hoteller som Hilton og Radisson ligger. Taxachaufførerne i den landsby har også førsteret til at køre rundt med turisterne fra Denarau Island. 

Michael fortalte, at der normalt bor 3-4 generationer i en husholdning. Desuden fortalte han, at skolerne har lukket for tiden, grundet Corona og som det ser ud lige nu, åbner de først igen i juni eller juli måned. Vi kørte forbi en masse cassava plantager og Michael mente, at det nok er det Fiji kommer til at leve af, hvis krisen fortsætter på denne måde... 

Vi kom også forbi en del bananpalmer, papayatræer og guavatræer. Hver gang vi er ude, bliver jeg på ny imponeret over, hvor grønt her er på øen. 

Vi spurgte Michael, om man stadig bruger “jordovne”, til at lave mad i og det sagde han, at man stadig brugte ca en gang om ugen, til at tilberede et stort måltid. Jeg spurgte, om der er mulighed for at prøve det et sted og han tilbød at spørge en af sine venner, der bor tæt på hotellet, om det ville være muligt, at vi kunne komme og smage et måltid lavet i en jordovn hos ham. Vi får svar på det senere på dagen. Vi håber det lykkedes, for det kunne være ret spændende. 

Michael fortalte også, at når man går forbi en grund i en landsby, og vinker til ejeren, er det skik for husejeren at invitere en indenfor til en kop te eller en bid mad. 

Tilbage på hotellet igen, var der efterhånden kommet meget mørke skyer på himlen, så vi lagde os først engang ind på værelset og Malte klippede en video færdig fra vores svømmetur med delfinerne. 

Lidt over 1 gik vi ned til vores frokoststed. Det var stadig ikke begyndt at regne og de helt mørke skyer var også væk. Vi kom frem og tilbage i tørvejr, hvilket vi var glade for. Tilbage på hotellet besluttede vi at hoppe i poolen og spille lidt badminton. Det havde vi savnet de sidste par dage. 

I mellemtiden var der tjekket to tyske drenge ind, nok ca på vores alder. Desuden var der også kommet et ældre ægtepar fra NZ med deres tre børnebørn. Dem snakkede vi lidt med og de skulle egentlig havde været med et fly til Auckland her til morgen, men det var blevet aflyst og nu er de også strandet her og ved ikke, hvornår de kan komme hjem igen. 

Da vi havde badet nok, fik vi tøj på og satte os hen til poolområdet ved et bord, hvor vi fik spillet lidt kort. Solen var begyndt at titte frem og det nød vi med en kop kaffe og en cola. 

Her til aften har vi bare taget det lidt roligt og slappet lidt af og hygget os.