Maj-gøgeurt og historiens vingesus

I dag skulle Christian arbejde fra 15-20, så Peter og jeg besluttede os for at køre ham på arbejde, og derefter luske lidt rundt i Sønderjylland.
Vi skulle lige et smut forbi Rendbjerg og tømme en skraldespand i Janne og Hennings sommerhus, som de havde glemt, da de forlod det i onsdags, og så nød vi en kop medbragt kaffe på terrassen, men Peter reddede både dovne Robert, som var gået i stå på plænen (deres robotplæneklipper) og de stakkels ny-plantede rabarber, der tørstede efter vand.

Næste stop var i Sønderborg, hos Henrik og Carina, da Henrik allerede inden Corona lock down havde glemt sin cardigan hos os, og de kunne vi så passende aflevere. 75% af familien Bielefeldt var ved at male hus, men de så deres snit til en pause, og det var dejligt at sidde i solen sammen med dem og nyde en kop kaffe.

Bagefter kørte vi mod Kær halvøen, det var et utroligt smuk sted med masser af lysegrøn skov og spændende planter, og stien gik helt ude ved kysten så der var både udsigt og blåt vand. Desuden var det også scenen for det blodige opgør i 1864, da vi tabte Sønderjylland til Preussen, og Peter havde da også længe snakket om at han gerne ville gå en tur derude.
Der var flere mindesten over faldne danske soldater, men også markeringer på steder, hvor de tyske tropper var gået i land, og så var det jo netop i dette farvand, at det sagnomspundne panserbatteri Rolf Krake ydede en ikke særlig heroisk indsats, der kun varede 45 minutter, derefter trak den sig tilbage, da der var strenge ordrer om, at den ikke måtte ødelægges...hvad skal man så egentlig med et krigsskib?

Nå men Kær halvøen var fantastisk smuk, vi så rådyr løbe henover markerne, og lidt længere fremme stod de smukke danske orkideer, maj-gøgeurten og lyste op i med sin violette farver.
Senere passerede vi en æblelund, smukke gamle egetræer og en skovbund fyldt af duftende ramsløg. Hen imod turens afslutning skulle Solveig lige tisse, og satte sig bag et træ, desværre tabte hun sin telefon ud af baglommen, men det opdagede hun ikke lige med det samme, men da det gik op for hende, måtte vi tilbage, og så prøvede vi ellers at lokalisere det sted, der var blevet brugt som toilet. Ved fælles hjælp fandt vi den endelig, og vi måtte skynde os tilbage til Padborg for at hente Christian kl. 20, vi kom heldigvis kun 1 minut efter, han havde fået fri. Da vi kom hjem fik Solveig renset sin telefon, for den var blevet lidt våd, men i disse tider har man jo håndsprit ved hånden, så nu er den desinficeret og så god som ny:-)









Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag