2021 hvad mon det bringer?
Starten på året er præget af Corona, så der er der ingen forandring fra det år vi lige har forladt. Vi skal snart fejre Solveigs 50 pas fødselsdag, men markeringen af denne er i den grad også ramt af koronaens svøbe. Væk er festen, væk er endda gæsterne, så vi kommer til at fejre mærkedagen alene. Det skal nu nok blive en god dag alligevel, og som Solveig siger, en fest kan man jo altid holde.
Vier ramte af en lockdown hernede i det tyske, indtil videre er den sat til at slutte den 10/1, men det er kun jublende fantaster der så meget som vover at håbe at det kommer til at ske. Vi regner med at det bliver omkring 1. februar der sker noget, måske endda endnu senere. Med andre ord, restaurant besøg, turist overnatninger, ja selv butiksbesøg har lange udsigter. (endnu længereudsigter har det nok at få betalt regningen for nedlukningen og de mange hjælpepakker.)
Året som sådan tegner usikkert, men der er dog faste holdepunkter og begivenheder man trygt kan regne med. 21 februar bliver Christian 18 år, og det glæder han sig MEGET til. Det giver jo adgang til at føre et motorkøretøj uden forældrene som tvungne passagerer. At der jo nok også venter en bil ligesom da storesøster Ingeborg fyldte 18 gør jo ikke forventningens glæde mindre.
I året anden ende venter der også en mærkedag. Atter engang er det en Christian der spøger. Senior i Risskov fylder 80 år den 25 december, på det tidspunkt skulle Coronaen være vel bekæmpet, vi sætter i hvert fald vores lid til de efterhånden flere vacciner der efterhånden er blevet sat ind i kampen for folkesundheden. Det ville være dejligt at være fri for bekymringer om smitte og social udskamning på det tidspunkt, og måske kan man endda rejse afsted hele familien? Det håber vi hvert fald på bliver muligt til det tidspunkt, hvis ikke endda før.
Af rejser har vi ikke meget planlagt, der er nogle ture på tegne brættet, men ingen flybilletter i vores besiddelse. Det er en del år siden efterhånden hvor vi ikke har haft noget fast planlagt, men det giver jo i det mindste nogle muligheder. Vi håber dog på husbytte i Irland, men fly billetterne har vi ikke på plads endnu. Påskeferien kan byde på vandreture, enten i Danmark, Tyskland, eller længere væk i Europa, et eller andet skal vi da lave.
Vi håber mange gode oplevelser med famile og venner, vi tænker vi er blevet hærdede af modgang, og må være blevet bedre til at få det bedste ud af en situation vi ikke selv har skabt. Som dynamit Harry synger i Olsen banden, hvor kan I dog gruble og græde, så længe guds himmel er blå?
Vi håber og tror som minimum på et år hvor det går den rigtige retning, nok kommer der bump på vejen, men kurs er sat mod bedre tider, og vi glæder os til hvad det kommende år måtte byde på af lettelser i dagligdagen.
Her på årets anden dag har vi gået med Camilla fra de berejstes klub ved Gråsten, en dejlig tur på mere end 9 kilometer, så Peters hofte viser vejen fra starten af 2021.
senere på turen faldt sigtbarheden. Den lovede sol så vi ikke meget til, til gengæld trak der tåge ind over landet.
Kommentarer