Hvad en stol kan bringe med sig

 Solveig har længe været på jagt efter en ny stol, men den hun havde udset sig kostede mere end hun var parat til at betale. Det er dog ofte sådan at tålmodighed betaler sig. Således også i dette tilfælde, efter mere end et års orientering i markedet dukkede der endelig en meget lidt brugt model op, til kun godt 1/3 af nyprisen, efter en kort rådslagning herhjemme slog Solveig til, og vi måtte så se at få klaret udfordringen med at få hentet stolen. Ikke den letteste opgave, idet den befandt sig i København Ø. Her viste et godt netværk sig at være guld værd, Peter spiller brætspil men en Københavner, og ham havde vi lige forsynet med grænsevarer, fluks sagde han jeg til at bruge en fredag aften på at få hentet stolen, som vi så kunne hente hos ham om lørdagen. Da det jo er langt at køre til København bare for at køre hjem igen var vi glade da Lone tilbød at give aftensmad. Med en sådan planlægning på plads satte vi os i bilen lørdag morgen, så vi endda helt overskudsagtige kunne gå en lille tur fra bogen danske vandreture tæt på Ringsted. I den lille skov hvor ruten lå havde sneen lagt sig noget så smukt, og med en skinnende sol over os var det svært ikke at føle sig heldig. I Hvidovre hentede vi stolen, og efter nogen besværlighed lykkedes det os også at få den på plads i bagagerummet, det var bogstavelig taget på den sidste centimeter at det lykkedes.

Ved Lone brillierede Eskild i vanlig stil, Solveig viste ham et par afsnit at den nye serie på børnekanalen ramasjang, men John Dillermand kendte Eskild nu godt i omtale fra børnehaven. Senere dukkede kusine Louise op, og vi hyggede os i nogle dejlige timer med snak og lækre burgere inden vi efter aftensmaden kørte den lange vej hjem til Harrislee