Aggerholms blog

 Og mere til kan man finde i Wieliczka tæt på Krakow. Her er det hvide guld blevet udvundet siden 1300 tallet. Minen er blevet stadig dybere siden da, man tager jo naturligvis det lettest tilgængelige salt først, og graver så dybere og dybere ned i undergrunden efterhånden som de øvre saltdepoter tømmes. Det er ikke længe siden minen blev lukket, helt op til tiden efter kommunismens fald var den i drift, men meget gammeldags udstyr. Således var der heste i minen lige til slutningen. I dag er minen kun åben for turister og andre interesserede, det har den nu i øvrigt vøret længe, for selveste Goethe har besøgt den for over 200 år siden. I minen har arbejderne gennem tiden lavet især religiøse statuer, ja, endda hele kirker blev det til. Det kan selv en ateist godt se logikken i, arbejdsforholdene taget i betragtning. Sikkerheden var elendig, og som beskyttelse mod metan gas eksplosioner sendte man folk i vådt tøj ind med lange lanser med gløder i den ene ende, staklerne skulle så krybe

 Vi er nu i Polens næst største by, der samtidig er dens absolut mest besøgte. Krakow har undgået ødelæggelser siden svenskerne huserede i området i 1650èrne, og det siger jo ikke så lidt når man tænker på hvad den østlige del af europa har været udsat for siden den tid. I dag bliver to til fire for en stund, Ingeborg og Malte lander i byens lufthavn henad aftenstid, og vi er naturligvis på plads til at modtage dem. Første indtryk af Krakow er som forventet positivt, vi har vandret rundt i bydelen Kazimierz, den gamle jødiske bydel, hvor vi også er indlogeret i en ganske hyggelig ferielejlighed. Vi bor ved Plac Nowy, der vistnok betyder den nye plads. På pladsen er der en rund bygning der ligner noget deres blevet solgt billetter fra. Nu er hele pladsen omdannet til et foodmarked, tilsat lidt loppemarkeds artige butikker. Vi fik hentet Ingeborg og Malte i lufthavnen, uden problemer manøvrerede vi gennem trafikken, fandt de unge, og bragte dem sikkert tilbage til Kazimierz. Efter en lil

 I dag startede vi med at lede efter et lille bageri, men heldet var ikke med os, da det var søndag, og det er ensbetydende med lukket i et så katolsk land som polen. Det lykkedes os dog at finde en lille kiosk med et sølle franskbrød, men alligevel fik vi tryllet et brag af en morgenmad frem med røræg, tomater og avocado, så det noget tørre brød gled også ned. Således var vi klar til dagens program, som skulle starte med en tur i et kapel, men ikke hvilket som helst kapel. Dette er et ud af tre i Europa, hvor en gal mand har "udsmykket" et helt kapel med kranier og lårbensknogler. Kapellet er fra 1776 og ser helt uskyldigt ud set udefra, men hvis man kigger nærmere på inskriptionen over indgangen ser man det tyske ord "Beinhaus". En tjekkisk præst, Vavlav Tomasek bruget sammen med en graver mere end to årtier på at indsamle og rengøre for at bruge som udsmykning af kapellet. Arbejdet var førs færdigt i 1804 - de kranier og lårben som ikke fandt plads på væggene ell

 Da vi stod op ved 6 tiden var det første vi gjorde at tjekke om vejret var ok. Vejrudsigten var ikke den bedste, men heldigvis lurede der ingen umiddelbar fare ved første øjekast ud af vinduet. Hurtigt fik vi pakket, spist en simpel morgenmad, hanket op i vores store mængde bagage, og på vaklende ben begav vi os hen til bilen, der heldigvis ikke var parkeret langt væk. Vi skulle gerne tidligt afsted, for turen op til toppen af bjerget Sniezka ville blive hård og lang. Parkeringspladsen reklamerede med at være åben 24/7, så det var lidt af en negativ overraskelse, at der ikke sad en mand i buret, og automaten virkede ikke...gode råd var dyre, men Solveig fik ideen med bare at holde den ubetalte billet hen foran læseren, overraskende nok virkede det, og så fik vi ellers smidt alt ind i bilen og kom derfra i en fart så længe bommen var oppe (eller rettere mens Peter holdt den oppe). Turen mod Karpacz gik klart bedre end dagen forinden, og allerede kl. 7.35 havde vi parkeret og var klar t

Eller goddag er en af de få polske gloser der har bidt sig fast. Polakkerne er særdeles venlige, når vi møder dem. Bilen har indtil nu stået, hvor vi har parkeret den og har også alle fire hjul… jo fordomme er der nok af, men når du prøver med en venlig lokal glose, bringer det smil frem og atter engang må vi bare sande, at de gode rejseoplevelser fås alle steder, hvis man vil det! Jelenia Gora eller som tyskerne kaldte byen Hirschberg er en by på en ikke helt ubetydelig størrelse. 88.000 indbyggere og en stor, flot bykerne med historiske huse, der alle sammen ligger rundt om byens torv – en Rynek – altså en ring og den model er mange, gamle polske byer bygget op om. Vi ankom i går sidst på eftermiddagen, ca. 750 km fra Harrislee og fandt med lidt besvær lejligheden, den ligger meget centralt i bymidten oven på en café og ejeren var en forvirret polsk kvinde, som desværre ikke mestrede andet end polsk, men som gerne ville snakke…   Efter vi havde sundet os lidt, var det tid til aftensm

 Mors har altid haft en særlig plads i især Peters hjerte. Det er jo trods alt øen hvor Svend Åge og Marie, Peter bedsteforældre boede. Siden deres død i 2009 er antallet af besøg på øen faldet drastisk, men den slags statistik kan man jo let gøre noget ved. Vi havde booket bord på Feggesund færgekro kl. 18 om lørdagen. I denne tid kræver det jo en vis forberedelse at spise ude, i hvert fald hvis det foregår inde ide varme krostuer. Så gælder kravet om et gyldigt Corona-pas nemlig. Et sådant kan erhverves ved at være færdigvaccineret, altså 14 dage efter sidste stik. For Peter magede det sig så heldigt, at det netop denne lørdag var 15 dage siden han fik det andet stik. Solveig havde fået sit andet stik samme dag, og derfor måtte hun ty til en negativ test, hvilket hun havde klaret dagen forinden. Vi havde været på en længere tur inden vi nåede til Limfjordens perle. Fra Niebüll kørte vi ad vestkysten mod Skive, vi spiste vores ydmyge frokost vod vejen der fører til Mandø, og fik derme

 To weekender i træk har vi væretpå ture medvores forældre.Med Grethe var vi på tur i Salling, Her havde hende og Verner haft et sommerhus for efterhånden mange år siden. Huset står endnu, og det fandt vi let.Siden kørte vi til et ældre sommerhus område, Eskov strandpark. Husene var af den ældre slags, mange var til salg, men området var nu hyggeligt og smukt beliggende ved Limfjorden. Vi havde medbragt kaffe og lidt godt og fandt etbord ved sommerhus områdets shelter plads. Smart at have en sådan hvis nogle sommerhusejere har besøg der ikke kan bo i sommerhuset. Vejret var strålende, med høj sol, og det fristede os over evne. Vi fortsatte derfor ad små veje ned til Sundsøre, hvorfra der er færgeforbindelse til Hvalpsund i Himmerland. I Sundsøre ligger der også et brænderi, hvor man til Peters store glæde kunne købe både is og øl. Det gjorde vi naturligvis brug af, og nød begge dele samt den flotte udsigt over vandet. Der er nu nogetdragende ved at kunne se på havet. Weekenden efter va