Lyø og en femstjernet oplevelse

 

Lyø B&B serverede morgenmad for os klokken 9 - der manglede intet, pølse, brød, marmelade, frisk frugt og selv haneæg var på bordet, så vi nød at have god tid og drak et par kopper kaffe inden Karsten mente, at vores tid ikke var til pjat og vi lettede anker for at udforske øen. Karsten havde bestemt programmet, som lød på den geniale plan med at vandre øen rundt. Dog var han på dagen endnu ikke blevet færdig med overvejelserne om, hvorvidt vi skulle starte med at gå venstre eller højre om. Heldigvis leverede Kirsten en hurtig research, hun spurgte vores vært, og han kunne uden dikkedarer udstikke ruten for os. Det blev altså til en tur mod højre fra vores Bed and Breakfast. Ved således at gå mod øst kunne vi se de 2 tunneldale fra istiden, der giver den 6 kvadratkilometer store ø et særpræg i forhold til de andre, mindre sydfynske øer. Vejen førte os tilbage til Lyø by, og hvor der dagen før havde været overskyet var der nu solskin. Det betød nye smukke billeder ved de smukke gadekær, vi kom forbi. Vi forlod byen mod sydøst, hvor vi snart kom ud i et bølgende istidslandskab. Vi fandt vejen op til øens nye shelterplads, hvorfra der var en forrygende udsigt. Godt nok er øens højeste punkt kun omkring 25 meter over havet, men alligevel fik stigningerne sveden frem på panderne, og overtøjet blev hurtigt lynet op. Vi krydsede et par marker med køer. For nylig var der kommet kalve til, og nogle af de mindste kan ikke have været mange dage gamle. Efter at have lagt kreaturerne bag os kom vi ned til havet. Her drak vi en kop kaffe og snakkede lystigt om, hvor heldige vi er i og med, at vi har mulighed for at tage sådanne ture. Tankerne gik 23 somre tilbage, hvor vores fælles sommerferie blev tilbragt i et telt på en tysk campingplads. Hver familie betalte 1280 kr. for en uge i et villatelt med mildest taget elendige senge. Nu er der heldigvis et feriebudget i en helt anden kaliber at fornøje sig med.

Fra pausestedet gik ruten langs kysten til øens lille havn. Vi nød solen, udsigten, samt det absolut afstressende ved at befinde sig på en lille ø uden mulighed for at kunne nå noget som helst. Ved havnen fortsatte vi lidt hen ad kysten inden vi ad Kærlighedsstien gik tilbage mod Lyø by, hvor vi med stemmerne 3-1 havde besluttet at forlade vores oprindelige plan om selv at lave vores frokost, og i stedet spise på Hly, øens fine restaurant. 

Da vi ankom til restauranten fik vi et bord på græsplænen, og blev hurtigt beværtet. Vi fik til vores glæde oplyst at øllen var fra Hancock, så vi bestilte 4 store fadøl. Nu skal det ikke opfattes som brok, men efter at have set de store fadøl var vi glade for ikke at have bestilt nogle små.  Vi nød maden, frisfanget fisk til Peter og hvide asparges med rejer og hollandaise til de øvrige. Maden var lækker.Omkring bordene på græsplænen gik et lille får og snusede rundt - vi fik at vide, at hun var undsluppet en flok, som blev skudt sidste efterår, og hun holdt til omkring restauranten og kirkegården, for midt i byen måtte man ikke skyde, så fåret Frida var sikret her. Vi gad nu nok vide, om man på sigt er tilfreds med Fridas tilstedeværelse, idet hun fulgte med os op på kirkegården og uden skam i livet gik igang med at gumle løs på både Væver Madsens og Tage Købmand s gravsteder, friske nye skud og tulipaner blev onduleret i en fart... Kirken på Lyø er i øvrigt fra omkring reformationen og den dag i dag sidder mændene til højre og kvinderne til venstre, og man får en pude med det smukkeste Lyø-broderi, når man bliver 60 år. Kirkegården er for øvrigt rund- så vidt vides den eneste af sin slags i hele kongeriget.

På vej tilbage mod vores B&B for at taget et hvil, passerede vi de smukke gadekær med ællinger, der fyrede rundt som små torpedoer. Der er bindingsværk og tætte rosenhække, små kroge, stråtag og en masse bøgetræer med et fint, lysegrønt løv. Det er som om det er et lille stykke Danmark fra en svunden tid, der er samlet på Lyø. Tiden har stået stille længe, og pulsen kommer helt automatisk i hvile og man begynder at lægge mærke til de vilde dyr, duftene og den smukke udsigt. 

Efter et kort hvil på Vestensvej 5 går vi mod venstre, altså mod øens vestlige ende. Første landmærke vi passerer er øens gamle mølle, der står højt, men desværre har mistet sine vinger. På Lyø var der i fordumstider mange stendysser, i dag er der 5 tilbage, og den største hedder klokkestenen. Til den er der adgang, og næste stop var netop den imponerende stensætning med udsigt mod havet. Når man slår med en sten på overliggeren kan det lyde som en klokke. Det efterprøvede vi naturligvis, og søreme om der ikke var antydningen af en klokkelyd. Vandreturen fortsatte langs stranden i store sted med en indlagt colapause. Da vi kom tilbage sundede vi os ovenpå dagens strabadser og drak en GT på terrassen med udsigt over vandet.

At Lyø er et dejligt sted bevidner følgende lille episode. Peter og Karsten satte sig på en bæk for at vente på deres shoppende koner. Da de atter gik lod Peter sit kamera blive liggende, men da han gldt over en time senere gik tilbage lå det der heldigvis stadigvæk :-)

Aftensmaden havde Kirsten og Peter bestemt, og således gjorde vi os klar til at spise hos Torben og Tina. De er venner til det par, som vi borhos, og de har altså en lille café og B&B "Oase" ca 2 km væk. De åbnede godt nok først næste weekend, men de ville gerne åbne for os, hvis vi havde lyst, og den var Peter og Kirsten gået på. Vi havde læst nogle ret blandede anmeldelser om en bidsk hun og en løgnagtig vært, glaskartofte og rødkål fra spand... så vi ventede os en "Nul-stjerner" oplevelse.

Da vi mødt op hos Torben var han i shorts og t-shirt og med sit glade smil bød han os velkommen. Da de ikke havde åbnet restauranten endnu, blev vi bænket udenfor, og fik en øl og noget vin. Men det suste slemt, og Torben spurgte om vi ville spise indenfor. Det ville vi gerne, men eftersom restauranten ikke var klar endnu, åbnede de op i privaten og så var der dækket op til os ved deres spisebord. Torben spurgte, hvad der bragte stil øen, og vi fortalte, at vi i stedet for julegaver, gav hinanden en oplevelse på en dansk ø hvert år, og i år var det så Lyø´s tur. Torben var født på øen, og han fortalte at der var tre ting, som han levede efter 1. ingen stress 2. aldrig en alkoholpromille under 1 og 3. ikke tale grimt om andre på øen, for de er på en eller anden måde allesammen i familie med hinanden!

Torbens kone Tia var fra Berlin, de malede begge om vinteren, og havde forrygende travlt om sommeren med mange gæster. De havde boet i USA og kunne egentlig godt trække sig tilbage men ville gerne have noget meningsfyldt i deres hverdag.Vi havde den mest fantastiske aften med rødvin, mørbradgryde, mandelkage, kaffe og øl og en her masse røverhistorier. Men det aller mest fantastiske var, at to mennesker åbnede deres hjem op og viste en gæstfrihed, som vi aldrig havde troet vi skulle finde i Danmark. Vi har rejst over 60 lande, og har der flere gange mødt familier, der har lukket os ind i deres hjem, mere af nød end af lyst. Men denne aften var anderledes, det var ikke af nød men udelukkende af lyst, her var to mennesker som var nysgerrige, venlige og gæstfrie fordi de havde overskud og lyst. Den oplevelse var en 5-stjernet oplevelse som helt klart var højdepunktet på vores tur.