Weekend efter en hård uge
Arbejdsugen har for os begge været hård. For Peters vekommende har den budt på en lejrskole med 10 årgang. Vi cyklede de små 40 kilometer til Gendarmstiens lejrskole på Broagerland. Ud turen var præget af lav fart kombineret med mange pauser. En kombination der er gift for ønsket om at komme hurtigt frem. På trods af det meget langsomme tempo, nød vi dog turen, for vi havde i den grad vejret med os, kun en let modvind op mod Broager generede lidt. Det er altid anstrengende at være på lejrskole, konstant er der spørgsmål om alt mellem himmel og jord at tage stilling til.
Mens Peter således hyggede sig blev der på Gustav Johannsenskolen lagt sidste hånd på fagfordelignen, hvilket betød en lang lang arbejdsuge for Solveig. Nu kan kommende skoleår så småt anes i horisonten, og derfor er det rart at der er styr på fagfordelingen.
Nu er der så weekend, og den er tiltrængt. Vi har brugt lørdagen på forskellige aktiviteter. Formiddagen gik med vinduespudsning her på Himmernmoos. Eftermiddagen tilbragte Peter med at se fodbold i Middelfart, hvor Skive var på besøg.Turen til Middelfart blev lidt nervepirrende, de 25 minutters ventetid ved grænsekontrollen var ikke regnet ind i tidsplanen. Kampen var underholdende, og endte ret fortjent med et uafgjort resultat. Første halvleg tilhørte Skive, der meget fortjent var foran 1-0. I anden halvleg stoppede de helt med at spille, og som følge heraf var det fortjent at Middelfart udlignede. Resultatet burde sammen med de andre i samme runde betyde at Skive også er at finde i 2. division i næste sæson.
Mens Peter således hyggede sig kørte Solveig & Christian til Neumünster for at handle tøj til Abibal festen. De fandt noget godt tøj der var overraskende billigt, så det lønnede sig at tage afsted.
Kommentarer