Dejlige Drejø

Fredag

Så har vi atter tilbragt en weekend på en af de mindre danske øer. Vi havde i marts booket sheltere sammen med Nina & Per på Drejø i det sydfynske øhav. Færgen til Drejø går fra Svendborg, og for os er den smukkeste vej til Svendborg over færgen fra Fynshav på Als til Bøjden på Fyn. Vi kørte efter arbejde, og nåede i fin stil færgen kl. 15. 

Vejret har nu igennem noget tid været fantastisk, og vi kunne således nyde overfarten på dækket, hvor solen varmede for alvor. Udsigten var også fantastisk, og det var svært ikke at føle sig tilstede i nuet. Glemt var en hård emne uge, der godt nok havde budt på mange glade elever, men også på nogle trælse konflikter. Alt dette nærmest smeltede ud af erindringen på det solbeskinnede færgedæk.

Fra Bøjden kørte vi i den lille bil med åbent tag mod Svendborg.At påstå at landevejen mellem Faaborg og Svendborg er en af de mere krøllede af slagsen er ikke en overdrivelse, det er trods alt en sjældenhed at farten må ned til 40 kilometer i timen på danske landeveje, men det oplevede vi 2 steder på denne rute. At den også fører igennem utallige små landsbyer giver en smuk, men ret langsom tur. Vi var det i den heldige situation at tiden var på vores side, der var god til til at komme frem til Højestenes færgeleje i midten af Svendborg. Højestene har en fredag som denne 5 afgange fra Svendborg til Skarø / Drejø, den anløber hele 2 af de mindre øer ud for Svendborg. Vi kunne nå næst sidste afgang kl. 17.15, mens Nina og Per måtte tage den sene færge. Den overfart vi var med var på ingen måde fyldt op, 2 biler til Skarø, samt det løse i cyklister og fodgængere til begge øer. Ovrfarten tager en god times tid, for ind og udsejlingen til Skarø er på grund af en tange ret tidskrævende. Det gjorde dog intet, for vi nød i fulde drag den smukke udsigt samt naturligvis det gode vejr i fulde drag fra dækket. Kort før vi nåede Drejø sejlede vi tæt forbi Hjortø hvor vi havde været i 2021. Med gode minde i hovedet kunne vi således sætte vores fødder på Drejø. 

Fra førhen er der 2 veje der fører en til shelterpladsen på øens sydlige side, den ene fører gennem den lille by, den anden langs et dige ude ved kysten. Vi valgte turen gennem byen, og 2 kilometer senere var vi på pladsen hvor vi havde booket 2 sheltere af skrubbe typen. Det er 2 personers sheltere der minder minder meget om bivuaker. Vi fik pakket ud, fundet vores trangiaer frem, og lavet let medbragt mad med udsigt over havet mod Ære. Shelterpladsen er også en teltplads, og der var et yngre par i en flor træjolle, samt nogle tyskere i hurtige katamaraner der allerede var ankommet. Efter maden, og opvasken gik vi tilbage til færgelejet for af hente Nina & Per, der ankom planmæssigt kl. 21.35 Herefter gik vi tilbage til lejren, hvor vi hyggede os med en øl inden vi gik i seng.

Lørdag

Efter en overraskende kold nat, hvor isærSolveig på trods af megen påklædning frøs vågnede vi ikke alt for friske. Ingen af os havde sovet fantastisk, det uvante underlag i shelterne samt kulden havde gjort sit. Heldigvis er redningen jo ikke længere væk end en god kom kaffe, samt noget godt at spise til morgenmad. Solveig havde hentet brød ved købmanden, og Nina havde haft en hel del gode sager med, så vi kunne spise morgenmaden med en forrygende udsigt mod Ærø. Mens vi spiste gjorde det unge par deres jolle klar, og vi nåede også se dem lægge fra land. Når man ikke har en motor er man afhængig af vind, men den var der så lidt af at de måtte bruge en åre til at komme fri af kysten. '

Efter morgenmaden gik vi af kystdiget mod havnen, og da overhalede vi uden vanskeligheder det unge par, der godt nok kunne klare sig uden åren, men som stadig ikke kom hurtigt frem pga. den manglende vind. Ved havnen tanken evt vand, eneste lillebitte minus ved den ellers fantastiske shelterplads er at der ikke forefindes drikkevand, det nærmere skulle vise sig at være ved købmanden inde i byen. Ved havnen tog vi også en brochure der viste den gule rute, den valgte vi at tage efter vores forsøg på at gå langs vandet var blevet afsporet et par gange af skilte der med al tydelighed bekendtgjorde at vi ikke var inviterede til at fortsætte. Den gule rute førte os til et fugletårn, og herfra gik vi mod vest til Gammelhavn, der som navnet mere end antyder er øens gamle havn. Her var der hyggeligt, med smuk udsigt, masser af siddemuligheder samt kolde øl til 6 kr. flasken.Her sad vi et par øls tid, mens vi så den ene lille båd efter den anden sejle ind havnen. Gammelhavn var absolut en positiv oplevelse, meget er der ikke at se, men det der var levede i den grad denne lørdag.

Fra gammelhavn gik vi til byen, og derfra mod skoven, området helt i den vestlige del af Drejø. Navnet har øen fået på grund af drejet, en sammenvoksning af oprindelig 2 små øer. Drejet er i fuglenes ynglings tid ikke tilgængeligt, da mange fugle netop har deres reder her. Heldigvis fører en vej igennem området, så det er også fra 15 marts til 1 juli muligt at besøge denne del af øen. Generelt er Drejø en ret flad ø, men helt ude i den vestlige del når den op i 17 meters højde. Her ender vejen med et brat fald ned mod havet, og det er ikke muligt at forcere skrænter. Vi tog en lille pause derude og holdt råd om hvordan vi skulle komme tilbage igen.

Vi havde muligheden mellem at vælge samme vej tilbage, hvilket ville være let men ikke så spændende, eller at gå langs klintens bratte kant ned mod diget. Vi valgte sidste mulighed, og selvom der ikke var en sti det første stykke kom vi helskindede ned i god behold. Over drejet var det samme vej som turen ud, mens vi tættere på lejren tog en afstikker ved den gule rute ned på diget. Herfra gik det med en super udsigt mod Ærø tilbage til vores lejr. Alt i alt fik vi gået 14 kilometer rundt på øen, ikke så ringe den ret beskedne størrelse taget i betragtning. Tilbage i lejren slappede vi lidt af, inden Solveig og Peter hentede vand, vi havde håbet at finde vandposten ved købmanden, men vi endte i stedet i gammelhavn, og på vejen tilbage gik vi forbi øens ret store kirke tilbage fra 1535.  Da vi kom tilbage tog vi næsten alle en dukkert i det kolde vand. Solveig var ikke overraskende undtagelsen.

Aftensmaden delte vi med en nyankommen shelterbeboer, en bankmand fra Randers, snakken faldt på ø-passet, og Peter regnede med at kunne imponere med antallet af besøgte øer, heldigvis fik vi lige på det rene at netop Drejø var bankmandens sidste ø, med andre ord, han havde fuld plade i ø-passet! Vildt imponerende.

Søndag

Vi kom tidligt op, for Nina og Per ville tage en tidlig færge. Derfor stod vi op, og gik til købmanden hvor vi efter at have købt morgenbrød gik hver til sit. Det var atter engang en fornøjelse at være på tur sammen, snakken går lystigt selvom det ikke er ofte vi er sammen. Vi har allerede nogle potentielle øer i sigte til næste tur, der jo næsten med garanti bliver lige så god.

Vi gik tilbage til lejren og spiste, og gik herefter ned til havnen for at få et bad. Et par dage med bål sætter trods alt sine spor, og lidt luksus er også på sin plads engang i mellem. Vi fik også aflagt kirken et besøg, samt kigget nærmere på et flyvrag der lå ved landingsbanen.

Modsat hvad vejrudsigten havde lovet var der ret pænt med skyer, og vinden var også taget til. Ikke så meget at der ville blive problemer med færgen, men alligvel nok til at vi måtte have mere tøj på end dagen forinden. Vi forlod lejren og gik til den lille by for at købe en sandwich. Godt nok var det ikke den billigste, men de 60 kroner var godt givet ud, for flæskestegssandwichen var fremragende. Vi havde atter en super tur med højestene, der sikkert fragtede os til Svendborg. 

Herefter fulgte endnu en biltur ad de snørklede sydfynske landeveje til Bøjden, hvor vi atter tog den snart 40 gamle færge tilbage til Als. Vi mødte dog den nye færge halvvejs, og således bliver det sidste billede på bloggen endnu et færgebillede.