Et historisk øjeblik på Ceres Park

 AGF - Brøndby 

D. 4/6 var en historisk dag for AGF. Aftenen forinden den store dag havde jeg fået besøg af min canadiske veninde Michaela og hendes kæreste Jarvis. Far havde været så gavmild at købe billetter til os alle tre til kampen. Det var Michaela og Jarvis første gang på stadion til en fodboldkamp, da det jo langt fra er en stor sport i Canada. Tilmed havde AGF mulighed for at opnå bronze, så der var meget på spil. 

Om formiddagen kørte vi til Aarhus og tilbragte dagen her. Jeg vidste mine gæster rundt i byen, Aarhus Ø og Salling rooftop. De fik også smagt chokorug fra Lagkagehuset som de var helt vilde med. Lidt hen af eftermiddagen var det blevet tid til at tage ud til stadion. I byen havde vi i løbet af dagen set en masse fans i GF trøjer og man kunne mærke at det var en stor kamp for byens hold. Bussen til stadion var propfyldt med fans. Primært GF, men der havde også sneget sig et par Brøndby fans med… Ude på stadion mødtes vi med Christian og hans venner, som vi gik ind sammen med. Malte og hans far var også på stadion og de havde holdt tre pladser til Michaela, Jarvis og jeg. Christian og gutterne måtte desværre finde nogle pladser over os, da stemningsafsnittet allerede var godt fyldt op. Jeg fik hentet nogle øl til os og så var vi ellers klar til kamp. Der var allerede godt gang i sange og kampråb på stemningsafsnittet til opvarmningen. Alle spillerne blev en efter en kaldt hen til vores afsnit, hvor vi råbte motiverende kampråb til hver og en. Lige inden kampstart blev der rullet en kæmpe banner hen over hovederne på os, som vi skulle hjælpe med at holde oppe. Mens vi sad herunder sang vi Malaga, som er tradition til hver hjemmekamp. Stemningen var i top og Michaela og Jarvis havde allerede en fantastisk oplevelse. Bannerne blev rullet væk og straks efter blev kampen fløjtet igang. Brøndby pressede hårdt, men efter de første 10 minutter fik AGF tager over. Dog scorede Brøndby stadig deres første mål så stillingen blev 1-0. Vi på stemningsafsnittet lod os ikke slå ud af dette og satte straks gang i opmuntrende sange som støtte til holdets spillere. Brøndby fik en stor chance, som blev afvæbnet af GF spilleren, Yakob. Dog på en måde der gjorde at han fik rødt kort, da skuddet sandsynligvis ville være gået ind, hvis ikke han havde fældet spilleren. Udvisningen betød at GF nu var en mand i undertal og Brøndby scorede på deres frispark. Stilling nu 2-0 til Brøndby. Surt, men vi blev ved med at synge for at støtte holdet. Inden halvleg scorede Brøndby uheldigvis til 3-0. Skuffelsen kunne trods alt godt mærkes hen over halvlegen. Hele stadion havde selvfølgelig håbet på bronze titlen, men nu så det sort ud. 

Jeg havde lidt ondt af, at Michaela og Jarvis skulle være vidne til endnu et nederlag, nu hvor AGF ellers havde haft sådan en god sæson. Anden halvleg blev fløjtet igang og i de første 25 minutter skete der ikke det store, hvilket ikke lod AGF’s chancer for at vende kampen se mere lovende ud. Trods de dårlige odds og en mand i undertal fik GF alligevel formået at score deres første mål. Stillingen nu 3-1 til Brøndby. Stadion jublede og både trøjer og halstørklæder blev holdt op i luften. Ikke så længe efter havde GF endnu en stor chance. En af Brøndbys spillere afvæbnede dog skuddet med armen, som jo absolut ikke er acceptabelt i fodbold. Dette scenarie første til et VAR-tjek, hvilket resulterede i et straffespark til AGF og en udvisning til Brøndby spilleren efter nogle nervepirrende minutter. GF’s kaptajn scorede på straffesparket og stillingen var nu 3-2 til Brøndby. Stadion brød ud i stor jubel og folk omfavnede hinanden på tribunerne. Med kun et par minutter tilbage af den officielle spilletid formåede AGF at score det udlignende og afgørende mål. Stillingen var nu 3-3 og stadion var i ekstase. Vi kunne ikke tro at holdet havde formået at vende kampen og komme tilbage efter den dårlige første halvleg. Tillægstiden var på hele 7 minutter og nu gjaldt det bare om at forsvare stillingen. De sidste 5 minutter af kampen fik de omkransede fans alle hevet telefonerne frem. Stillingen mellem FC Nordsjælland og Viborg blev tjekket minutiøst. Hvis kampen endte 0-0, ville 3-3 stillingen være nok til at sikre AGF bronzetitlen. Bare Viborg ikke scorede. Det var nogle lange minutter! AGF formåede at holde stillingen og kampen blev fløjtet af til 3-3. Der var jubel men kampen mellem FCN og Viborg var stadig ikke fløjtet af. Tilmed var der et VAR-tjek igang for at afgøre et muligt straffespark til Viborg. Heldigvis blev dette ikke en realitet og kampen blev fløjtet af til et 0-0 resultat. Ceres Park brød herefter ud i vild jubel! Voksne mænd stod med tårer i øjnene og omfavnede hinanden. På banen løb spillere og træner ud og omfavnede hinanden og jublede. Bronzetitlen var i hus! Spillerne gik rundt til alle tribuner og blev tiljublet indtil de sluttede ved stemningsafsnittet, hvor de blev fejret med sange og muntre tilråb i en rum tid. Sikke en kamp! Jeg havde ikke længere ondt af Michaela og Jarvis, da de med et var blevet vidne til et historisk øjeblik for klubben og samtidig havde overværet et brag af en kamp. En oplevelse ingen af os nogensinde vil glemme! Gåturen fra stadion gennem byen var fyldt med flere stadionsange, samt dyt fra forbikørende. Sikke en stemning!

Og som I kan se på billederne, så havde far lagt nogle af sine gamle GF trøjer frem, så vi alle kunne vise hvor vi hørte til. Den trøje jeg havde på viste sig at være meget populær. På vores gåtur gennem byen fik jeg flere gange kommentarer på, hvor fed den var. På selve stadion blev jeg i køen til at hente øl også spurgt, om jeg ikke ville sælge den. Manden gav mig et visitkort med hjem, som jeg skulle vise min far. Han ville betale godt for den, da han var samler. Da jeg kom hjem spurgte jeg straks far om jeg ikke måtte arve trøjen, da den uden tvivl er virkelig flot! Det måtte jeg, hvis jeg lovede ikke at sælge den - og det gør jeg skam heller ikke!