Grethes sommerferie
Grethe har været på sommerferie, som hun siger, hos os en lille uges tid nu, og vi har forsøgt at jonglere mellem oplevelser og arbejde. Det er lykkes helt godt, og vi har da både fået is ved Annis kiosk i Sønderhav, værter på tur til Tønder, Møgeltønder og Rudbøl, hvor vi sluttede af med at spise hvide asparges med hollandaise sauce og skinke, samt været til årsmøde i Harreslev fredagsbaren, hvor Malte holdt ungdomstalen. Lørdag kulminerede så oplevelserne for Eva havde nemlig planlagt en skøn udflugt.
Vi mødtes kl. 11.30 ved Fiilsø, og Eva havde lavet den helt store frokosttallerken, som bestod af hjemmelavede sandwich, pirogger og jordbær som blev skyllet ned med en kop kaffe. Vi kunne jo sidde i solen og nyde hinandens selskab, den dejlige mad og udsigten til søren. Der var mange mennesker, men heldigvis også mange borde/bænkesæt så det var en perfekt start på turen.
Efter en lille tur på ellipsen ved søen kørte vi de små 10 kilometer hen til museet “Flugt” som er Danmarks nye flygtningemuseum beliggende i den tidligere Oksbøllejr.
Museet er tegnet ar den samme arkitekt, som har tegnet Tirpitz museet ikke langt derfra. Bjarne Engels har på fantastisk vis formået at integrere de gamle bygninger, bl.a. hospitalet i en ny bygning, der samler hele museet. Der fortælles i den ene del generelt omkring flygtninge i Danmark fra krigen og op til i dag og i den anden del er der en fortælling om selve Oksbøllejren og de 36.000 tyske krigsfanger, som levede der mellem 1945 - 49. Det er meget rørende at lytte til alle de forskellige historier og flygtningene generelt går fra at være et tal til at blive et menneske.Man kan slet ikke undgå at blive berørt og reflektere overset, afværge fremmed i’et nyt land på godt og ondt. Museet er moderne og hele turen rundt er stort set udelukkende fortællinger som man lytter til mens man ser billeder og skulpturer eller effekter. Et rigtig spændende museum som klart kan anbefales. Vi sluttede turen af med at gå over på den tyske kirkegård og e de mange kors til minde om dem, som ikke kom derfra i live.
Efter denne store oplevelsesferie vi ud til Blåvand Fyr - hvor vi sluttede dagen af med en is inden vi tod afsked og kørte de to timer i hver sin retning.
Kommentarer