Oplevelser på sydfyn

 Der var møde i de berejstes klub på sydfyn i weekenden. En kærkommen lejlighed til at forlade Himmernmoos og komme lidt på tur i noget uvante omgivelser. Et af de medlemmer vi først mødte havde valgt at forlade et parcelhuskvarter i Horsens, og i stedet flytte ned til noget smukkere omgivelser ikke langt fra Egeskov slot. Med dette som omdrejningspunkt fik vi sammen med Sisse & Claus lavet et godt weekend program med en etape på øhavsstien fra Trente mølle til Faaborg, samt med overnatning på et særdeles hyggeligt bed & breakfast i den lille landsby Krarup tæt på Egeskov slot.

Vi startede med lettere overskyet vejr og en dejlig sejltur fredag eftermiddag. Det underlige lys på dækket af færgen gjorde at vi ikke fik taget billeder, samt at vi bitterligt fortrød at solbrillerne var blevet liggende i bilen. Fra færgen var der ikke langt til Krarup, hvor det hyggelige bed & breakfast var indrettet i byens gamle skole. Som så mange andre steder på sydfyn var der mange til salg skilte langs vejen til Krarup, og vi undrede os lidt over hvem der dog kunne finde på et istandsætte en gammel skole så langt fra en større by. Svaret på spørgsmålet var et yngre tysk par fra Sachsen, der efter studier i Leipzig havde fundet deres paradis i det fynske. Ved hjælp af familiens hjælp havde de selv istandsat bygningerne og gjort dem klar til beboelse og udlejning. Resultatet var imponerende flot, hvad de gode anmeldelser også viser at andre end os synes. Aftenen gik med hygge, lidt vin, god mad samt et par gin & Tonic pr. person. Det blev ikke for vildt, for vi havde bedt om at få morgenmaden serveret kl. 7.30 sharp lørdag morgen. DBK arrangementet startede kl. 14, og vi havde planlagt at gå de 14 kilometer fra Trente mølle til Faaborg inden.

Vi var efter lidt bil placering klar til at gå kl. 9.00 Morgenmaden var blevet serveret kl.7.30 præcis, værtsparrets tyske baggrund fornægtede sig ikke i tilgangen til tiden. Turen langs øhavsstien er smuk, men navnet antyder at den går langs vandet, det var dog ingenlunde tilfældet for vores etape, bevares, fra de højeste punkter i Svanninge bakker kunne man se ø-havet, men langs vandet gik den ikke. I stedet var der efter Peters næse alt for megen græs langs ruten, faktisk så meget at høfeberen brød ud i lys lue ret hurtigt efter vi havde forladt bilen. Det blev hurtigt en kamp for ikke at nyse og klø øjne konstant, så for Peter var fornøjelsen over det smukke landskab ikke så stor som hos hos de 3 andre deltagere. Ruten var kuperet, Svanninge området er også kendt som de fynske alper, og selvom de godt nok blegner i sammenligning med de rigtige aller er området kuperet efter danske forhold. Det var også knastørt, og dermed var der gode forhold for de satans græspollen. Vi nåede til Faaborg lige præcis tidsnok til at kunne spise vores mad på havnen. Hurtigt fik vores madder ben at gå på, for vi skulle jo nå hen til mødet ved. 14 tiden. Da turen havde været både hård og varm ville vi også gerne lige kunne nå et bad først. 

Alt lykkedes, vi kom kun ca. 8 minutter for sent til mødet, men da andre ankom endnu senere var det ikke noget problem. Vi startede med en gåtur i det flotte landskab ved Egeskov, og senere var der god mad, hygge, samt en sjov konkurrence værten havde lavet. Vi fik atter engang god inspiration til kommende rejsemål, og også hilst på både kendte ansigter samt medlemmer vi aldrig havde mødt før.

Søndag burde have budt på endnu en etape langs ø-havsstien, men Peter måtte melde forfald på grund af høfeberen. I stedet fik vi en stille morgen i den gamle skole, og kørte efterfølgende sammen til Horne hvor den eneste fynske rundkirke ligger. Rundkirken er nu ikke som de Bornholmske, og den er også blevet opslugt af senere tilbygninger til kirken. Kirkens størrelse mere end antyder den rigdom der tidligere må have været i området.

 Ved kirken sagde vi farvel til Sisse & Claus, tog færgen tilbage til Jylland, og havde en overnatning i et lånt sommerhus ved Rendbjerg idet Ingeborg havde komsammen med gamle klassekammerater fra Gustav Johannsensskolen. I rendbjerg gik vi naturligvis ned til vandet, hvor det lykkedes os at finde et par gamle mursten med stempel i. Rendbjerg var tidligere kendt for et teglværk samt udskibningssted for det lokale teglværk. Af denne grund er strand tilstrøget med gamle mursten.