AGF vinder det danske mesterskab for første gang i 40 år!

 I næst sidste spillerunde blev det en realitet. Efter en sejr på 2-0 til DE HVIDE på Brøndby stadion er forspringet til FC Midtjylland på 2. pladsen nu 4 point, og med kun 3 point for en sejr kan det ikke længere gå galt. At sige det har været længe venter er en overdrivelse af de store. Jeg var 14 år da AGF vandt sidste gang, og dengang kan jeg huske at jeg syntes det var vildt at der var voksne der aldrig havde set dem vinde noget. Da var der gået 26 år siden sidste mesterskab, og 21 år siden sidste triumf i pokalturneringen. Nu er der så en serie fra helvede på 40 år siden mesterskabet i 1986 og 30 år siden den sidste pokaltriumf i 1996 der ender. Christian har set en masse kampe, Solveig og jeg kun 2, begge på udebane, og begge uafgjorte mod henholdsvis Sønderjyske og Fredericia. Jeg, og det er som de fleste nok er med på Peter der skriver her, er lettet på en helt særlig måde. Væk er bekymringerne over om de holder hjem, ligesom det er slut med at ryste som et espeløv mod slutningen af kampene. Nu kan jeg tage til Aarhus søndag d. 17/5 og være helt rolig, og endda tillade mig den luksus at være helt og aldeles ligeglad med resultatet af den sidste kamp mod de grønne fra Viborg. Jeg har ikke billet til kampen, men vil stille mig op foran stadion og satse på at få et glimt af spillerne med mesterskabspokalen i hånden.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Giza Pyramiderne.

Ombord på the Iron Ore Train

Til fødselsdag i Skive.