Den lange tur hjem.

Vores sidste dag på oplevelses ferien bød på en tur rundt i den del af Essaouira vi endnu ikke havde udforsket. Her var der generelt fattigere end i den del hvor vi havde været. Vi så souken, der var relativt vestligt anlagt, ikke noget med mørke overdækkede kringlede gade, her var det rette linjer der dominerede. Byen er anlagt af en fransk arkitekt, hvilket forklarer det vestlige præg.

Ved frokost tid begav vi os afsted mod Marrakesh, på vejen lagde vi mærke til at landskabet gradvist tørrede ud, en overgang virkede det næsten ørkenagtigt, ingen bevoksning og taffelbjerge, det eneste der manglede var store sandklitter.

Vi oplevede 2 sjove episoder på vejen. i 2 Argan træer var der pludselig en masse geder, vi stoppede for at tage billeder, og fluks dukkede der en mand op der synes at han fortjente et lille bidrag fordi vi tog billeder af hans geder. På billedet er der ikke en eneste Argan nød at se, så vores bud er at gederne er blevet placeret i træet for at lokke folk til at betale for det smukke syn. 

episode 2 er fantastisk, Solveig kørte mod Marrakech, og i en af de utallige fartkontroller bliver vi bedt om at holde ind til siden. En meget velklædt politimand forklarer at vi er kørt 90 hvor vi må køre 80, ikke godt. På fransk går snakken, og vi erfarer at dette brud på færdselsreglerne skal koste 300 dirham.

de 300 dirham skifter ejer, hvorefter denmeget velklædte politimand retter lidt på Rayban solbrillerne og starter en monolog om danskere og fodboldspillere. Han efterspørger navnet på en god spiller, og lige med et har han det, Les Deux freres Laudrup, optændt af gamle minder bliver han gavmild, rækker armen ind af vinduet i retning af børnene, "2 cent a les enfants" siger han og børnene modtager overraskede en 200 dirham seddel, 100 dirham sedlen bliver med et sikkert greb lagt i lommen, og solveig bliver bedt om at køre videre med et "mais ralentir" men langsomt!

alle er glade, vi har sparet lidt og politimanden har tjent lidt :-)

resten af turen forløb uden de helt store genvordigheder, godt nok var vores fly en kende forsinket, og vi kunne først sætte os i bilen ved Frankfurt Hahn kl 00.30. vi kæmpede os hjem med hyppige chauffør skift og ankom i Harrislee kl. 7.55