Den lange tur hjem.

Vores sidste dag på oplevelses ferien bød på en tur rundt i den del af Essaouira vi endnu ikke havde udforsket. Her var der generelt fattigere end i den del hvor vi havde været. Vi så souken, der var relativt vestligt anlagt, ikke noget med mørke overdækkede kringlede gade, her var det rette linjer der dominerede. Byen er anlagt af en fransk arkitekt, hvilket forklarer det vestlige præg.
Ved frokost tid begav vi os afsted mod Marrakesh, på vejen lagde vi mærke til at landskabet gradvist tørrede ud, en overgang virkede det næsten ørkenagtigt, ingen bevoksning og taffelbjerge, det eneste der manglede var store sandklitter.
Vi oplevede 2 sjove episoder på vejen. i 2 Argan træer var der pludselig en masse geder, vi stoppede for at tage billeder, og fluks dukkede der en mand op der synes at han fortjente et lille bidrag fordi vi tog billeder af hans geder. På billedet er der ikke en eneste Argan nød at se, så vores bud er at gederne er blevet placeret i træet for at lokke folk til at betale for det smukke syn. 
episode 2 er fantastisk, Solveig kørte mod Marrakech, og i en af de utallige fartkontroller bliver vi bedt om at holde ind til siden. En meget velklædt politimand forklarer at vi er kørt 90 hvor vi må køre 80, ikke godt. På fransk går snakken, og vi erfarer at dette brud på færdselsreglerne skal koste 300 dirham.
de 300 dirham skifter ejer, hvorefter denmeget velklædte politimand retter lidt på Rayban solbrillerne og starter en monolog om danskere og fodboldspillere. Han efterspørger navnet på en god spiller, og lige med et har han det, Les Deux freres Laudrup, optændt af gamle minder bliver han gavmild, rækker armen ind af vinduet i retning af børnene, "2 cent a les enfants" siger han og børnene modtager overraskede en 200 dirham seddel, 100 dirham sedlen bliver med et sikkert greb lagt i lommen, og solveig bliver bedt om at køre videre med et "mais ralentir" men langsomt!
alle er glade, vi har sparet lidt og politimanden har tjent lidt :-)
resten af turen forløb uden de helt store genvordigheder, godt nok var vores fly en kende forsinket, og vi kunne først sætte os i bilen ved Frankfurt Hahn kl 00.30. vi kæmpede os hjem med hyppige chauffør skift og ankom i Harrislee kl. 7.55












Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere