Fra Imlil til Refuge les mouflons.

Efter en god morgenmad på vores pensionat Dár Adrar begav vi os afsted på turen mod refugiet. Forude ventede 1400 højdemeter. Første delmål var den lille bitte landsby Sidi Chamrouch hvor der skulle være muligheder for at købe drikkevarer og mad. Solen bagte fra start, og i aroumd, første lille by på turen, fik Solveig købt et berber tørklæde til at vikle rundt om hovedet. Det grinte vi andre lidt af til at begynde med, men det viste sig at være en god investering.
Vi ankom til sidi Chamrouch ved frokost tid, og spiste en god omelet på en lille restaurant. Herefter blev terrænget stejlere, og vi kæmpede os frem mod en lille shop hvor der kunne købes kolde drikkevarer. Her holdt vi også en pause i skyggen, hvilket var dejligt efter en meget hård opstigning i bagende sol. Det sidste stykke mod refugiet var hårdere end forventet, måske på grund af den tynde luft, vi skulle trods alt op i 3200 meters højde. Endelig fremme fik vi en velfortjent gang Marokkansk te og senere en nærende aftensmad inden vi lagde os til ro kl 21.30. Spændte på hvad morgendagens ville bringe.













Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag