Jebel Toubkal tur - retur.
Efter en dårlig nattesøvn var vi klar til morgenmad kl 7. Lyset var slukket på refugiet, så vi fik brug for vores pandelamper til at finde tøj frem og til at klare morgentoilet besøget. Lidt over 8 begav vi os så afsted mod toppen, fra start fik vi problemer, vi kunne kun få 3 af vores lejede vandre stave til at fungere. Fra start gik det opad, første alvorlige udfordring var geröll, rullesten der var anstregende at gå i. Undervejs havde vi forskellige kriser, I ca. 3600 meters højde var Christian af alle ved at gå kold, han ville hellere sove end gå videre, heldigvis kunne en god pause få ham i gang igen. vi nåede bjergkammen omkring kl 11, den ligger i 3900 meter højde, her passerede vi adskillige vandrere på vej ned igen, de kom med meget tiltrængte opmuntrende ytringer om hvor fantastisk udsigten fra toppen var. Sidste udfordring var et meget stejlt stykke hvor det var svært at få fodfæste, her skulle der virkelig kæmpes for at holde modet oppe. De sidste meter mod toppen var ikke anstrengende, så her kunne man nyde en fantastisk udsigt. Vejret var skyfrit, og helt utroligt nok komplet vindstille. Vi gispede efter vejret i den tynde luft og nød en velfortjent pause da vi så en mand komme løbende det sidste stykke! Lidt senere kom endnu en mand løbende, en ældre herre der havde stået på toppen over 25 gange tidligere, første gang tilbage i 1947! Han var lige blevet 80, men familietraditionen med at løbe det sidste stykke skulle holdes i hævd!
Turen ned blev anstrengende, vi havde medbragt i underkanten af mad og drikke, sidste desperate halmstrå var at indtage rent sukker i forbindelse med sidste pause. Kl. 4 var vi endelig nede igen efter 8 timer på bjerget. Aftenen blev tilbragt i selvskaber med en skotsk familie og de 2 løbende franskmænd.
Nu her efter vi er kommet lidt på afstand kan vi sige lidt mere om persongalleriet denne aften.
Som skrevet tidligere var den ene franskmand en ældre herre, men stadig aktiv. I foråret var han gået op til 3800 meters højde og havde stået på ski ned. ikke ringe ! den anden franskmand sluttede på toppen af med et Tack så mycket, da vi havde taget et billede af ham og hans onkel. det viste sig at han også talte Engelsk, Tysk, og naturligvis Fransk. opvokset i Algeriet, Marokko, Ghana, studeret i Helsinki og Dresden, arbejdede og boede i New York!
Skotterne virkede meget normale, men senere fandt vi ud af at de drev en adventure school, hvor unge fra hele Europa kan prøve noget andet end ipad mm på nogle sommer kurser. Vi tjekkede hjemmesiden og det viste sig at Rebecca, skotte moderen var første kvinde til at runde cap Horn i en kajak, at Mark, skotte manden, havde gennemført ekspeditioner på 3 kontinenter, samt at det for ham på ingen måde var et højt bjerg at bestige.
Yderligere tilstede var så familien Aggerholm, for hvem det var en kæmpe triumf at nå op !
En alt i alt meget anstrengende, men enormt spændende dag klingede ud.
Toubkal Oest. læg mærke til at der står 2 seje gutter på toppen. billedet er taget fra Tizi n`Toubkal i 3940 meters højde, hvor der er et lille pas mellem de 2 Toubkal toppe.
Et underligt syn, en mand kommer løbende i den tynde luft mod Jebel Toubkal. det viser sig at det er en 80 årig mand og dennes nevø der er på tur, og familietraditionen påbyder at man løber det sidste stykke. for den gamle var det mindst 25. gang!
Udsigten fra toppen d. 11/10 2013 var fantastisk. kan man ane jordens krumning?
Solveig med Tuareg tørklædet. det viste sig mod vi andres forventning at være en fremragende investering.
Ingen er højere end os indenfor et par tusinde kilometer. dejligt at nyde en beskeden frokost på toppen.
Selvom der var øde på toppen var der liv, "salewa" fuglene gav en flyveopvisning.
En "salewa" fugl på toppen af Jebel Toubkal.
En stolt familie bliver foreviget på toppen. vi kommer næppe nogensinde højere i samlet flok. Godt klaret af os alle!
Nedturen er startet. den blev overraskende hård. det var hård at gå i rullesten. Og vi havde ikke fået proviant nok med.
Hurtigt gik det ikke, man var hele tiden bange for at glide i de løse sten.
De 2 refugier fra oven, vi boede i Les mouflons til højre.
Et blik op mod starten af ruten. Skråningen er fyldt med rullesten hvilket gør det til en hård omgang.
Turen ned blev anstrengende, vi havde medbragt i underkanten af mad og drikke, sidste desperate halmstrå var at indtage rent sukker i forbindelse med sidste pause. Kl. 4 var vi endelig nede igen efter 8 timer på bjerget. Aftenen blev tilbragt i selvskaber med en skotsk familie og de 2 løbende franskmænd.
Nu her efter vi er kommet lidt på afstand kan vi sige lidt mere om persongalleriet denne aften.
Som skrevet tidligere var den ene franskmand en ældre herre, men stadig aktiv. I foråret var han gået op til 3800 meters højde og havde stået på ski ned. ikke ringe ! den anden franskmand sluttede på toppen af med et Tack så mycket, da vi havde taget et billede af ham og hans onkel. det viste sig at han også talte Engelsk, Tysk, og naturligvis Fransk. opvokset i Algeriet, Marokko, Ghana, studeret i Helsinki og Dresden, arbejdede og boede i New York!
Skotterne virkede meget normale, men senere fandt vi ud af at de drev en adventure school, hvor unge fra hele Europa kan prøve noget andet end ipad mm på nogle sommer kurser. Vi tjekkede hjemmesiden og det viste sig at Rebecca, skotte moderen var første kvinde til at runde cap Horn i en kajak, at Mark, skotte manden, havde gennemført ekspeditioner på 3 kontinenter, samt at det for ham på ingen måde var et højt bjerg at bestige.
Yderligere tilstede var så familien Aggerholm, for hvem det var en kæmpe triumf at nå op !
En alt i alt meget anstrengende, men enormt spændende dag klingede ud.
Kommentarer