Over Tizi n' test mod Taroudant

Efter at have udfordret sig selv maximalt rent fysisk ved at bestige Nordafrikas højeste bjerg på 4167 m gik vejen atter nedad mod Imlil og vi kunne se frem til en køretur på 250 Km som bl a gik over Tizi n' Test- passet på en meget smal vej, dog for det meste asfalteret og ufattelig smuk landskab. Kl. 20 nåede vi Taroudant, forinden da havde vi nået at skifte chauffør, da det fungerer bedst, når jeg kører i byerne og Peter sidder med kortet... Jeg kørte så fuld af selvtillid efter at have kørt godt i Marrakesh ind gennem den meget flotte og intakte bymur og som med et knips var jeg i en helt anden verden; det var en heksekeddel af mennesker inde i medinaen, mennesker overalt, gadesælgere der tilbød alt fra grøntsager, krydderier, slagtede kyllinger til lertøj, frugt og knallertdele alt i mens biler, cykler, scootere og gamle udrangerede Mercedes-taxier susede imod mig. Peter forsøgte efter bedste evne at guide mig frem men når gaderne ikke har navne og de fleste skilte står på arabisk, så bliver det svært... Til sidst fandt jeg mig selv i en ekstremt smal gade, og til min gru opdagede jeg få øjeblikke senere, at den ikke var ensrettet og en stor hvid 4-hjulstrækker kom direkte mod mig, på magisk vis kom jeg med sidespejlet klappet ind og den modkørende chaufførs hjælp forbi, men jeg vidste een ting; jeg skulle UD af dette inferno af liv, lyde, farver og menneskemylder, heldigvis var min co- driver af samme overbevisning.
Efter at have stille bilen i vejkanten, tog vi alt vores bagage med og begav os nu til fods for anden gang gennem byporten, heldigvis ved hjælp af flinke marokkanere ( som modsat andre vi havde mødt ikke forlangte betaling for deres ydelse) fandt vi endelig Riaden, og det var alle anstrengelserne værd! Vi var ventede og blev bedt om at stille vores bagage, for inde i deres hyggelige restaurant ventede et måltid rygende varm Tajine med kylling, grøntsager og en fantastisk duft og smag af forskellige krydderier, og mærkeligt nok, kun fem minutters gang fra menneskemylderet var der helt stille og vi kunne mærke roen falde og trætheden falde os mens vi i gårdhaven kunne se en stjerneklar himmel...